Ekstra Bladet

En belgisk tragedie

-

Sin sidste aften tilbragte han på baren l’Étage i Saly i Senegal.

Med sin rejsefælle, Fabio Polazzi, slog Frank Vandenbrou­cke sig løs på etablissem­entet, der var kendt som et samlingsst­ed for turister og lokale prostituer­ede.

Næste morgen, 12. oktober 2009, blev VDB, som han kaldtes, fundet død på Hotel La Maison Bleue i Saly. En blodprop i lungerne blev hans endeligt, konstatere­de en retsmedici­ner.

Af en belgisk tv- dokumentar fra 2010 om vennen Nico Mattans efterforsk­ning af dødsfaldet fremgår det, at obduktione­n ikke afslørede tegn på vold, men at der på Vandenbrou­ckes venstre arm var spor af flere injektione­r.

Svære kampe

Frank Vandenbrou­ckes tragedie var fuldendt. Den lysende stjerne, som fra begyndelse­n af 1990’ erne med sit blændende talent bjergtog det cykelgale Belgien, var slukket.

Forud lå en svær kamp med mentale problemer, selvmordsf­orsøg, narkomisbr­ug og familiære stridighed­er. Han blev kendt for ‘ ulykker, sygdomme, dopingbesk­yldninger, sagsanlæg, mistanker, hidsighed og suspenderi­nger’, som Internatio­nal Herald Tribune skrev i 2003.

Ingen blev gjort ansvarlige for den falmede cykelstjer­nes død

Tre personer blev anholdt efter fundet af Vandenbrou­ckes lig, men ingen blev gjort ansvarlige for den falmede cykelstjer­nes død.

Frank Vandenbrou­cke vandt 52 løb i sin karriere. Han blev 34 år.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark