Ekstra Bladet

Tryglede Stenmark – og det gav bonus

-

I morgen sætter Lindsey Vonn punktum for en flot karriere.

Den 34- årige amerikaner kører her i styrtløbsk­onkurrence­n ved VM i svenske Åre – og det bliver med en bestemt og specielt inviteret gæst: Den svenske legende Ingemar Stenmark.

Med 82 World Cup- sejre forbliver Vonn den næstmest vindende i den alpine historie uden chance for at nå Stenmarks 86, og derfor ville amerikaner­en gerne ære Stenmark i sin svanesang.

Det sker ved at Stenmark møder frem som tilskuer – men kun fordi Vonn tryglede ham om det.

– Han kommer. Vi har sendt beskeder til hinanden, og han havde i første omgang ikke tænkt sig at dukke op. Men jeg skrev til ham, ’ please, please, please’ – så nu kommer han, og jeg ser virkelig frem til det, siger Vonn til den svenske avis Aftonblade­t.

Blå- gul dragt

Hun vil desuden ære den nu 62- årige mester ved at bære en specialfre­mstillet dragt i de svenske nationalfa­rver, blå og gul.

– Jeg har længe planlagt at bære de svenske farver under disse mesterskab­er. Vi er jo i Sverige, men det er også for Stenmark, fordi han har betydet så meget for sporten.

– Hans rekord har været noget, der har motiveret mig, så dragten er både for at vise respekt over for ham og landet, siger Lindsey Vonn.

Hun var i går tilbage på pisterne efter sit styrt i tirsdagens Super- G- løb, hvor specielt hendes bagdel fik en hård medfart.

Det skete i den kombinered­e konkurrenc­e. Her valgte hun dog kun at deltage i styrtløbs- delen, hvor hun blev nummer otte.

jwj

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? – Jeg skrev til ham, ’ please, please, please’ – så nu kommer han, fortæller Lindsey Vonn.
FOTO: RITZAU SCANPIX – Jeg skrev til ham, ’ please, please, please’ – så nu kommer han, fortæller Lindsey Vonn.
 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Ingemar Stenmark dukker op til Lindsey Vonns afskedsløb.
FOTO: RITZAU SCANPIX Ingemar Stenmark dukker op til Lindsey Vonns afskedsløb.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark