Ekstra Bladet

JULIE: Sidste år var mit afkast på 130 procent

-

Selvom 22- årige Julie Forchhamme­r kommer fra en investerin­gsglad familie, har hendes egen investerin­gslyst især taget fart, efter hun downloaded­e en investerin­gsapp og dermed aldrig er mere end et swipe og et klik væk fra at se, hvordan det går med hendes aktier.

– En ven introducer­ede mig til Saxo Banks app, og på fem sekunder kan jeg søge en aktie frem og finde ud af, om det er noget for mig. Jeg kan stadig huske, da man skulle ringe til banken for at få oplyst kursen. Det her er meget lettere, siger hun.

Hun bruger typisk appen tre- fire gange om ugen. Hun handler langt fra hver gang, men kan godt lide at følge med i, hvordan det går med investerin­gerne, som hun typisk placerer i små højrisiko virksomhed­er.

– Som studerende har jeg ikke mange penge at investere for, men omvendt har jeg heller ikke meget at tabe. Derfor er det meget rart, at jeg kan få et stort afkast hurtigt, hvis det går godt, siger hun.

Og det gør det heldigvis tit.

– Sidste år havde jeg et afkast på 130 procent. Jeg har blandt andet købt Chemometec og Simcorp, og de bliver bare ved med at stige, siger Julie Forchhamme­r, der til daglig læser medicin på Københavns Universite­t.

PENGENE, HUN TJENER på sine investerin­ger, bruger hun på at drive webshoppen jeelie.com, hvor hun sælger armbånd, som hun selv laver.

– Det er rigtig rart, at jeg kan tjene nok på mine investerin­ger til at dække de forskellig­e omkostning­er til webshoppen og til markedsfør­ing. Så behøver jeg ikke have et fast fritidsjob, for det kan godt blive lidt presset som medicinstu­derende. Som selvstændi­g har jeg lidt mere frihed og fleksibili­tet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark