Den eventyrlige oase i ørkenen

Der er sand, så langt øjet rækker. Jeg befinder mig i Perus ørken – et af de tørreste steder i verden. Men midt mellem sanddynerne ligger en smuk lagune omgivet af palmer. Nej, det er ikke et fatamorgana. Den er god nok. Huacachina lagune er en naturlig sø midt i ørkenlandskabet.

De lokale børn bader i den ene ende, mens forældrene tager en slapper i palmetræets skygge. Turister slentrer langs bredden, hvor et par gadesælgere febrilsk forsøger at fange deres opmærksomhed. Der er en håndfuld hoteller og hostels samt en række restauranter, men den lille by er ikke større, end man kan nå rundt til fods på 15-20 minutter.

EFTER DEN FREDFYLDTE

by er udforsket, er det tid til et adrenalinrush i ørkenlandskabet. En stor gul ’dune buggy’ står parat. Jeg når kun lige at spænde sikkerhedsselen, inden vores chauffør gasser op, og vores monster af en bil flyver over sandbankerne. Chaufføren griber fat i en stak ’sandboards’ og spørger, hvem der vil have en rutsjetur ned ad de 30 meter høje sandklædte løjper.

Jeg lægger mig til rette på boardet, og chaufføren giver mig et ordentlig skub. Det bobler i maven, håret flyver til alle sider, og solbrillerne ryger helt ind til ansigtet. Få sekunder efter når jeg bunden, og hver en centimeter af min krop er smurt ind i små sandkorn.

Nu frister det med en tur i lagunen, men jeg nøjes med at børste mig sandfri.

VANDSTANDEN I LAGUNEN er faldet de senere år. Lokale har bygget brønde, som har drænet grundvandet. Både på grund af tilstrømningen af turister, men også for at kunne kunstvande afgrøder.

Heldigvis er lokale forretningsmænd gået sammen om at redde den største turistattraktion i området. Derfor pumpes der nu vand i lagunen fra nabobyen Ica for at holde vandstanden vedlige i den lille eventyrlige oase, som forhåbentlig kan eksistere mange år endnu.