Ekstra Bladet

Ny FCK-stjerne brændte straffe i første test

Robert Mudrazija ramte både overligger og stolpe, da han spillede sin første testkamp i FCK- trøjen. Den ellers ganske velspillen­de kroat misbrugte et straffespa­rk i 0-1- nederlaget til Horsens i reservehol­dsligaen

- GISLE THORSEN gisle@ eb.dk

FC København har fået en ny Robert med krudt i støvlerne.

Okay, nogen Robert Skov er Robert Mudrazija ikke helt, men det kroatiske nyindkøb fik mandag eftermidda­g vist de fremmødte tilskuere i Parken, at han sparker ganske godt til en bold.

I sin første start for FC København, en reservehol­dskamp mod AC Horsens, bragede han allerede efter otte minutters spil bolden på underkante­n af overligger­en fra små 25 meters afstand.

Og så endda med det venstre ben, der er hans dårlige.

Fint indtryk

Den kroatiske U21- landsholds­spiller, der kostede næsten tyve mio. kr., efterlod et fint første indtryk på den centrale midtbane.

Han havde et godt touch på bolden, fine vendinger, og selv om han ikke er ret høj, viste han nærkampsst­yrke i duellerne.

Mudrazija fordelte boldene med både højre og venstre fod, stod for dødboldene og var ikke bange for at tage løbet ind i feltet.

Det fremtvang en udvisning og et straffespa­rk efter en times spil.

Lidt vej igen

Den 21- årige midtbanema­nd fik selv lov at sparke, men sigtekorne­t var ikke helt justeret i blæsevejre­t. Med højrebenet sparkede Mudrazija bolden på stolpen helt oppe ved trekantsam­menføjning­en, og FCK tabte opgøret til østjyderne 0-1.

– Robert så fin ud og gør det godt ud fra forudsætni­ngerne. Det var hans første kamp i seks- syv uger, men han virkede energisk og kom også til nogle afslutning­er.

– Der er lidt vej igen, men det så positivt ud, sagde manager Ståle Solbakken.

Kroaten spillede de første 65 minutter og skal ifølge Solbakken minimum også have reservehol­dskampen mod FC Nordsjælla­nd i slutningen af februar, før han kan komme i spil i Superligae­n.

Hans rigtige debut i FCKtrøjen virker dog væsentligt tættere på end Guillermo Varelas. Den uruguayans­ke højreback fik også sin første testkamp for FCK, og det var tydeligt at se, at han er et pænt stykke fra topformen.

– Det var hans første kamp i fem måneder. For ham handler det om fitness. Han er stadig langt bagefter, men det kommer, sagde Ståle Solbakken.

Op i gear

Helt som planlagt fik Varela kun 1. halvleg mod Horsens, og det var meget få offensive aktioner, man så fra hans side.

Gennembrud­sfarten har han fortsat ikke, og der er lagt op til et forår med begrænset spilletid for den 25- årige back med en fortid i Manchester United.

Peter Ankersen er stærkt spillende på positionen, og planen med Varela er, at han skal bruge foråret på at komme helt op i gear og lære spilkoncep­tet i FCK at kende, så han fra starten af den nye sæson kan overtage pladsen som kantfræser i højre side.

Robert så fin ud og gør det godt ud fra forudsætni­ngerne

 ?? FOTO: ANTHON UNGER ?? Fint indtryk Robert Mudrazija, der kostede næsten tyve mio. kr., efterlod et fint første indtryk på den centrale midtbane.
FOTO: ANTHON UNGER Fint indtryk Robert Mudrazija, der kostede næsten tyve mio. kr., efterlod et fint første indtryk på den centrale midtbane.
 ?? FOTO: ANTHON UNGER ?? Helt som planlagt fik Varela kun 1. halvleg mod Horsens.
FOTO: ANTHON UNGER Helt som planlagt fik Varela kun 1. halvleg mod Horsens.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark