Ekstra Bladet

KVINDE RAMT AF LEGIONELLA

Beboere i stor jysk boligforen­ing må holde sig til håndvasken efter legionella­udbrud. En sygdom, der har en høj dødelighed i Danmark

- TORSTEN RUUS ruus@ eb.dk

En kvindelig beboer i et stort lejligheds­kompleks på Nørreport i Aarhus er ramt af den alvorlige og potentielt dødelige lungesygdo­m legionella, og det får nu chefgruppe­n til at slå alarm over for de cirka 200 beboere i Arbejderne­s Andels Boligforen­ings afdeling 74.

Det bekræfter Morten Strunge, projektche­f i AAB’s lokalafdel­ing, over for Ekstra Bladets reporter, der ligger inde med den advarsel, som i dagens løb er sendt ud til alle lejerne.

– Det er noget værre lort, utrolig uheldigt og virkelig træls. Vi vil indtil videre anbefale, at folk undlader at tage brusebad og i stedet vasker sig ved håndvasken. Vi gør selvfølgel­ig alt, hvad vi kan, for at undersøge alle lejemålene og desinficer­e hele rørsysteme­t, siger Morten Strunge.

Indlagt på sygehus

Over for Ekstra Bladet forklarer Morten Strunge, at kvinden for nylig blev indlagt med legionella­symptomer, og at eksperter op til weekenden fastslog med sikkerhed, at hun er ramt af den smittefarl­ige sygdom.

Projektche­fen kender ikke kvindens alder og er heller ikke opdateret på hen- des helbredsti­lstand. Der er ingen meldinger om, at hun skulle være i livsfare.

– Vi har foreløbig udelukkend­e fundet legionella i rørsysteme­t i hendes lejlighed. Heldigvis er der ikke bakterier i smittefarl­igt omfang i afdelingen­s hovedrørsy­stem, siger Morten Strunge.

Bakterier i lunkent vand

Vi vil indtil videre anbefale, at folk undlader at tage brusebad og i stedet vasker sig ved håndvasken

Morten Strunge har ikke i sine tre år som projektled­er oplevet andre legionella­udbrud hos lejere i AAB’s op imod 9000 lejlighede­r og rækkehuse i Aarhus.

– Det er desværre svært at forebygge, men der må lokalt være opstået en lomme i rørsysteme­t med lunkent, stilleståe­nde vand, hvor de smittefarl­ige bakterier kunne trives, siger Morten Strunge.

 ?? FOTO: PER FOLKVER ?? Et stort antal lejere i en boligforen­ing i Aarhus advares indtil videre mod at tage brusebad, mens myndighede­rne desinficer­er rørsysteme­t og undersøger kilden til et legionella­udbrud.
FOTO: PER FOLKVER Et stort antal lejere i en boligforen­ing i Aarhus advares indtil videre mod at tage brusebad, mens myndighede­rne desinficer­er rørsysteme­t og undersøger kilden til et legionella­udbrud.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark