BANKS OF ENGLAND
Per Wind og Thomas Sørensen hylder målmanden Gordon Banks, der gjorde England til verdensmestre i 1966 og som huskes for specielt én gylden redning
Han var ikke iført noget så mærkeligt som målmandshandsker. Til gengæld havde han tit monteret sin sixpence, når han tog plads mellem stængerne.
Gordon Banks tilhørte en anden tid, men den engelske målmand udførte alligevel nogle atletiske mirakler på stregen, der blev historiske og for mange står lyslevende i dag.
Også selv om han mistede det ene boldøje efter en trafikulykke. I går lukkede han det andet. Han blev 81 år.
Idolet
– Banks var jo en legende og mit idol sammen med Lev Jashin ( russisk målmandslegende, red.), siger den tidligere landsholdsmålmand, 63- årige Per Wind.
– Det var pudsigt, at han stoppede i 1973, hvor jeg fik min debut hos Frem. Men jeg kan tydeligt huske ham fra de første Tipslørdage og også for det engelske landshold. Han var en fantastisk målmand, og hans redning på Pelés hovedstød står jo som en af historiens største.
– Den viste, hvor reaktionsstærk og atletisk han var på det tidspunkt. Senere fremstod han først og fremmest som en meget robust og stabil keeper, der sjældent lavede fejl, fortæl- ler Per Wind, der i dag er teamchef i FC København.
Referencen til Pelés hovedstød peger tilbage til den episode, der var med til at give ham kælenavnet ’ Banks of England’.
Hans redning på Pelés hovedstød står jo som en af historiens største
Under voldsomt pres
Vi skruer tiden tilbage til 1970 til VM i Mexico, hvor de forsvarende mestre fra England mødte de kommende verdensmestre fra Brasilien. I Guadalajara var luften tynd, heden enorm og englænderne led under de fremmedartede forhold. Brasilien derimod
følte sig godt tilpas, og de udsatte England for et voldsomt pres.
Den brasilianske anfører, Carlos Alberto, sendte en
lang, flad bold ned langs højre sidelinje, hvor den hurtige fløj Jairzinho fangede den og rykkede forbi den engelske back Terry Cooper. Jairzinho afleverede med en følt bold perfekt ind over til bageste stolpe, hvor Pelé steg til vejrs inde i det lille felt og knaldhårdt headede bolden ned mod det nærmeste hjørne.
Alt var udført til perfektion, og Pelé råbte begejstret ’ Golo’. Men der var ikke mål. Gordon Banks havde et splitsekund til at handle.
Han vidste instinktivt, at han ikke kunne nå at gribe bolden, og for ikke at give Pelé en returbold reagerede han ved med sin højre hånd at komme under bolden, da den ramte jorden en halv meter fra målstregen, og så skovlede han den over målet.
Troede der var mål
Banks skyndte sig på benene for at gøre sig klar til hjørnesparket, men så brød han sammen af grin efter en lille ordveksling i feltet.
’ Jeg troede, der var mål’, sagde Pelé.
’ Det gjorde vi begge to, sagde Banks.
’ Du er blevet gammel, Banksy, du plejede at holde den slags bolde’, sagde forsvareren Bobby Moore.
Den mytiske redning overskyggede næsten, at Gordon Banks blev verdensmester med England i 1966.
Det var ikke mindst hans fortjeneste, og han nåede både at parere og gribe rigtigt mange bolde i sin lange men også brogede karriere, som blandt andet talte 73 landskampe.
Banks kæmpede i de sidste år af sit liv med en kræftdiagnose, som han stod offentligt frem med i 2015. Han efterlader sig hustru og tre børn.