Hænderne fulde på den hårde måde
Gordon Banks fik aldrig noget foræret fra fødslen i et fattigt arbejderkvarter i Sheffield, hvor hans far drev illegal bookmakervirksomhed. Gordon måtte som 15- årig tage job hos en lokal kul– og koks- købmand.
Selv om han var en af verdens bedste målmænd, har Gordon Banks absurd nok aldrig stået i en af de helt store klubber.
I 1959 skiftede han fra Chesterfield til Leicester i den bedste engelske række og fik 150 kroner om ugen i løn, før han måtte lide den tort at blive fyret som nybagt verdensmester. Leicester foretrak en ung Peter Shilton.
Skræmt af prisen
Liverpool blev skræmt væk af en uhørt pris på en halv million kroner, og så havnede Banks i Stoke City, hvor han fik en række fantastiske år.
– Han var en kæmpe stjerne i Stoke, fortæller en af Banks senere efterfølgere, danske Thomas Sørensen, fra Melbourne.
– Det er han selvfølgelig på grund af sin fantastiske karriere, men han er det ikke mindst, fordi han som æresformand for klubben næsten har givet sit liv for klubben. Du har set ham lørdag efter lørdag, hvor han har stået og fortalt historier til folk, og han har også repræsenteret klubben udadtil.
En gentleman
– Det er sjovt, at den redning kom til at overskygge alt andet, blandt andet hans verdensmesterskab, men til gengæld har den gjort ham udødelig og vel Ved nyheden om Gordon Banks død draperede Stoke- fans statuen af ham med klub- halstørklæder ved klubbens stadion. Banks havde nogle fantastiske år i Stoke efter VM- triumfen i 1966. nok mere kendt ude i verden end de andre VM- helte.
– Jeg har selv mødt ham adskillige gange, og han var en virkelig behagelig gentleman. Jeg er sikker på, at Stoke vil gøre meget ud af at markere hans død, siger Thomas Sørensen, der stod på mål for klubben i syv år.
Banks var i Stoke frem til en tragisk bilulykke i 1972. Her mistede han synet på sit ene øje og opgav karrieren. Troede alle.
Men fem år senere dukkede han nemlig pludselig op i Fort Lauderdale i Florida, hvor han trods sit handicap blev en superstjerne over to sæsoner.