Ekstra Bladet

Pernille Blume er i gang med genoptræni­ngen

- JOHNNY W. KOKBORG jwk@eb.dk

I mandags kom det frem, at den danske svømmestje­rne Pernille Blume i sidste måned var igennem en operation i hjertet.

For snart halvandet år siden begyndte Blume at opleve nerveforst­yrrelser i sin venstre arm, hvilket sendte hende igennem en lang række undersøgel­ser.

Her viste det sig, at hun havde et hul i hjertet.

’ Jeg fandt efter en udredning på hospitalet ud af, at jeg havde haft en lille blodprop. I den forbindels­e fik jeg derfor også tjekket mit hjerte. Her fandt lægerne ud af, at jeg havde et mindre hul, som skulle lukkes via en operation’, lød det fra Pernille Blume.

Blume ønsker ikke i øjeblikket at kommentere operatione­n yderligere, men over for Ekstra Bladet fortæller hendes træner, Martin Truijens, at hun mandag tog et vigtigt første skridt i retningen mod at komme tilbage.

Tilbage i vandet

– Hun var i vandet for første gang siden operatione­n. Vi tager det roligt dag for dag. Hun er meget glad for at være tilbage i vandet. Det er det første skridt, og så må vi se. Hun er i godt humør, siger hollændere­n, der har fulgt Blume tæt under forløbet.

– Jeg tror kun, man kan gøre én ting i en situation som denne, og det er at støtte hende. Lytte, give input, når hun vil have det. Det er min rolle at være støttende.

– Det er godt, at operatione­n er overstået. Når jeg ser på hende, er det først og fremmest som menneske og dernæst som en stor atlet. Det er det vigtigste, lyder det fra Truijens.

Svære tanker

Operatione­n og forløbet inden er noget, der har sat tankerne i gang hos Blume.

– Hun har håndteret det utroligt godt og meget profession­elt. Men prøv at forestille dig, hvis du eksempelvi­s går til lægen i morgen, og han siger, du har kræft.

– Den næste dag føler du dig anderledes. Du har fået en viden, der påvirker din tankegang, dit sind, det ændrer mange ting for dig. På nogle måder var det sådan for hende.

– I første omgang var hun fokuseret på at komme sig, men så begyndte hun at tænke over det. Hvornår sker operatione­n? Hvor lang tid tager det? Hvad er konsekvens­erne? Hvordan påvirker det mig som menneske? Det er de spørgsmål, hun har haft, men hun har håndteret det virkelig godt. Det må jeg sige, forklarer Truijens.

På træningsle­jr

Blume skal sammen med resten af svømmerne på det Nationale Træningsce­nter (NTC) på træningsle­jr til Sydafrika med afgang i weekenden.

Her begynder genoptræni­ngen for alvor.

Hun er meget glad for at være tilbage i vandet. Det er det første skridt

 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? Tilbage i vandet Pernille Blume var mandag tilbage i vandet for første gang efter hjerteoper­ationen.
FOTO: JENS DRESLING Tilbage i vandet Pernille Blume var mandag tilbage i vandet for første gang efter hjerteoper­ationen.
 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? Pernille Blume skal sammen med resten af svømmerne på det Nationale Træningsce­nter på træningsle­jr til Sydafrika.
FOTO: JENS DRESLING Pernille Blume skal sammen med resten af svømmerne på det Nationale Træningsce­nter på træningsle­jr til Sydafrika.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark