Ekstra Bladet

Danse-vært skal skilles

Sarah Grünewald og manden går fra hinanden efter fire år som ægtefolk

- JULIE KRAGH FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN jukr@ eb.dk

Tv-værten Sarah Grünewald skal skilles fra manden Rasmus Backhaus.

Det oplyser hun på sin Instagram- profil.

’ Ras og jeg har truffet verdens sværeste, men vigtigste beslutning – det at gå fra hinanden. I den beslutning ligger en kæmpe sorg og en ubeskrivel­ig smerte, som vi i længere tid har givet plads, og som vi i stilhed har omfavnet og delt med hinanden’, skriver den 35- årige Grünewald, der især er kendt som vært på ’ Vild med Dans’.

I den beslutning ligger en kæmpe sorg og en ubeskrivel­ig smerte

’ Vi går udelukkend­e fra hinanden som ægtefolk, men vil for evigt blive sammen som familie. Vi er de bedste venner og de bedste forældre for Luis, og vores liv er heldigvis fyldt med en enorm kærlighed og rummelighe­d til og for hinanden.’

Parret fandt sammen i 2013, blev gift året efter og har sønnen Luis på to år sammen. Sarah Grünewald, der begyndte sin karriere som model, har været vært på ’ Vild med dans’ siden 2013. I 2015 annoncered­e hun sin graviditet for åben skærm og fødte sønnen i marts året efter. Sønnen er født med læbespalte og har gennemgået flere operatione­r, som parret har været meget åbne omkring.

Sidste år fortalte den kendte vært til Eurowoman, at hun og manden var begyndt i parterapi.

– Vores forhold bliver udfordret, når vi glemmer at passe på hinanden. Hvis vi ikke ser hinanden som Sarah og Rasmus, men kun ser hinanden som mor og far. Så har vi brug for at trække stikket og sidde og kigge lidt på hinanden, ta-

ge ud og spise eller gå en tur, når den lille er afleveret i vuggestuen, forklarede hun.

Fedt med terapi

– Det er hverken bål eller brand, tværtimod. Det, vi har sammen, er så hamrende værdifuldt, og det skal der passes på. Så efter vi fik Luis, og der ikke har været tid og overskud nok til at

tale sammen, blev vi enige om, at det kunne være superfedt at prøve det, som mange gør alt for sent. Det er fedt at have det her rum, hvor vi kan få sagt alt det, der skal siges og har behov for at tale om, tilføjede Rasmus.

Grünewald oplyser, at hun ingen yderligere kommentare­r har til bruddet.

 ??  ?? ’ Ras og jeg har truffet verdens sværeste beslutning’, skriver Sarah Grunewald’ om parrets brud.
’ Ras og jeg har truffet verdens sværeste beslutning’, skriver Sarah Grunewald’ om parrets brud.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark