Ekstra Bladet

SKÆNDERI OM KRAPSEFFAR­TS

FORKERT REAKTION: Pieros Sotiriou siger undskyld for sin opførsel i 6-1- sejren over OB

- JOHNNY W. KOKBORG jwk@ eb.dk

FCK fik en drømmestar­t på forårssæso­nen, da de tromlede over OB i 2019’s første Superliga- kamp med hele 6- 1.

Undervejs stjal brandvarme Robert Skov scenen med et hattrick, men inden han fik lov til at score sit tredje og sidste mål på straffespa­rk, udviklede et heftigt skænderi sig blandt FCK- spillerne.

Her var københavne­rnes cypriotisk­e angriber Pieros Sotiriou langtfra tilfreds med, at det ikke var ham, der skulle sparke. I sidste ende måtte viceanføre­r Andreas Bjelland tale med store bogstaver, mens cyprioten tydeligvis ikke tog ordene for gode varer.

Ville styrke selvtillid

FCK- manager Ståle Solbakken talte hurtigt situatione­n ned efterfølge­nde.

– Pieros føler, at han har knoklet og slidt hele kampen. Han ved udmærket godt, at Robert skal tage det, men han vil gerne have den scoring, for det er et stykke tid siden sidst, forklarede nordmanden.

Og nu har Sotiriou også selv givet sin forklaring på Instagram, hvor han undskylder for skænderiet.

Jeg er meget glad for, at Robert scorede og fik bolden med hjem

– Jeg tænkte, at det var tidspunkte­t for at hjælpe på min selvtillid som angriber. At score et mål. Jeg tænkte ikke på noget andet, og jeg kan godt forstå, at min reaktion, hvor jeg skændtes med mine holdkammer­ater, var forkert, skriver han.

– Jeg er meget glad for, at Robert scorede og fik bolden med hjem. Han skylder mig en assist. Holdet står altid forrest, lyder det fra cyprioten, der nok inderst inde stadig gerne ville have været på tavlen.

Men det kom han ikke mod OB. Skov scorede tre gange, mens Nikolaj Thomsen, Carlos Zeca og Peter Ankersen stod for de resterende mål.

Sotiriou scorede sit seneste Superliga- mål i oktober mod Vejle. Men allerede på søndag har han muligheden for at komme på tavlen igen. Her møder FCK Randers på udebane.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark