I SAVNER MIG
Slyngelstuen har modtaget denne nekrolog fra Søren Pind, et halvt år efter han forlod dansk politik:
Det gør ondt at forlade politik. Glemslen. Tavsheden. Asken. Hvorfor ringer medierne ikke mere?
En søn skriver til sin mor efter min afgang: Har I sat flaget på halv? Moderen svarer tilbage: Jamen vi har jo ingen flagstang. Men jeg er ked af det, søn – mine øjne er blanke, og jeg ser mindeudsendelserne ’ Sass og Pind’.
Jeg har været der en menneskealder. Da jeg som udlænding i Schweiz, fra jeg var to, til jeg var syv, levede der, hang billedet af den kongelige familie på mit værelse. Og i Schweiz talte jeg fransk. Som prinsen. Og som hans børn. Det var noget.
Tænk, at Danmark havde mig.
Jeg er skuffet. Det er, som om I ikke forstod, hvilken mand Danmark havde fået i sin tjeneste. Jeg tjente altid. Jeg var sheriffen. Partisoldaten. Frihedsministeren. Sangeren. Rebellen. Altid Løkkes forsvarer. Aldrig bange.
At nogle medier mishandlede mig, intet ansvar følte, var betragtere i stedet for en del af Danmark, skal ikke glemmes. I dag sørger vi over min afgang – men intet er glemt.
Den halve aske. Der er en lille del af os alle, der er taget ud. En purpurfarvet klædebonsflig, der gør os alle lidt fattigere.