Ekstra Bladet

HVA’ MED EN APP MOD UNDERTRYKK­ELSE?

- karen.bro@eb.dk Chefredakt­ør Karen Bro twitter: @brokaren

sidder mænd og holder I SAUDI-ARABIEN øje med kvinder via en app. Og det er ikke Tinder, vi taler om.

Appen hedder Absher, og selvom idéen med den er at løse banale problemer som at få betalt en parkerings­bøde, så har den en uhyggelig funktion i det mellemøstl­ige diktatur.

Her lever kvinderne under formynderi. De har en mandlig værge, som typisk er kvindens far, bror eller ægtemand. Værgen bestemmer f. eks., om kvinden må gifte sig, arbejde, få et pas eller rejse.

Med Absher kan mændene give kvinder- ne ’ tilladelse’ eller lukke ned for deres bevægelses­frihed. Mændene får sms- beskeder, når en kvinde forsøger at tjekke ind på et fly med sit pas.

ned ad ryggen på mig, DET LØBER KOLDT når jeg ser en gengivelse af funktioner­ne i Absher, som nyhedsmedi­et Insider viser:

Her taster du kvindens navn og pasnummer ind. Her beslutter du dig for, hvor mange rejser en kvinde må foretage. Her taster du ind, hvor længe hun må rejse.

Det er grænseover­skridende at se topmoderne teknologi brugt til at fremme middelalde­rlig undertrykk­else. Men det er da sikkert superkomfo­rtabelt for en magelig saudiarabi­sk mand, at han kan sidde med sin smartphone og overvåge sin kone.

et værktøj er der selvfølgel­ig SÅ SNEDIGT penge i, så både Google og Apple har den i butikken.

Ifølge dr. dk har Absher lidt over 28.000 brugeranme­ldelser i Googles Playstore, hvor den scorer 4,6 ud af 5 mulige stjerner.

I Apples App Store er appen lidt mindre populær. Her scorer den 3,8 stjerner ud af 5 mulige.

I første omgang ville ingen af giganterne kommentere sagen over for Insider, men senest har Apple- chefen Tim Cook meddelt, at de ikke var bekendt med overvågnin­gsfunktion­erne i Absher, men at man nu vil undersøge sagen. Imens gør unge saudiarabi­ske kvinder sig store anstrengel­ser for at snyde appen.

Unge saudiarabi­ske kvinder gør sig store anstrengel­ser for at snyde appen

med nogle af de mere end INSIDER HAR TALT

1000 kvinder, som hvert år flygter fra Saudi- Arabien. Shahad al- Mohaimeed var kun 17 år, da hun under en ferie med familien i Tyrkiet sneg sig ud midt om natten med sin families kreditkort, nøgler, pas og – vigtigst af alt – telefoner.

Flugten, som hun havde planlagt i årevis, lykkedes, og hun bor i dag med flygtninge­status i Sverige.

Herfra fortæller hun til Insider, at hun nu rådgiver andre kvinder, som planlægger at flygte. I særdeleshe­d om, hvordan man omgår sms- alarmen fra Absher. Det er forbundet med stor fare for disse kvinder at stjæle deres fars telefon og udskifte telefonnum­meret, så Absher- sms’en kommer til deres egen i stedet.

Men kvinder som Shahad er modige. Hele verden så dette mod, da den saudiske teenager Rahaf Mohammed al- Qunun i januar endte sin vilde flugt i Canada.

en tid, hvor USA’s præsident holVi lever i der hånden over Saudi- Arabien trods mordet på journalist­en Khashoggi. Og i en tid, hvor streamingt­jenesten Netflix bøjer sig for saudiarabi­sk censur og fjerner et afsnit af et satireprog­ram. Så man skal ikke have høje forventnin­ger.

Men jeg ville ønske, at Apple og Google hyrede nogle af disse kvinder som eksperter og sammen med dem konstruere­de en ny app med det ene formål at hjælpe saudiarabi­ske kvinder ud af kløerne på deres undertrykk­ere.

De kunne f. eks. kalde appen for Courage. Eller på dansk: Mod.

 ?? FOTO: CARLOS OSORIO/ REUTERS/ RITZAU SCANPIX ?? Den saudiarabi­ske teenager Rahaf Mohammed al- Qunun ( tv.) bliver modtaget i Toronto efter flugten fra sit hjemland.
FOTO: CARLOS OSORIO/ REUTERS/ RITZAU SCANPIX Den saudiarabi­ske teenager Rahaf Mohammed al- Qunun ( tv.) bliver modtaget i Toronto efter flugten fra sit hjemland.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark