Ekstra Bladet

MOR OG DATTER VASKEDE BLODET VÆK SAMMEN

Kvinden nægter drabsforsø­g, men erkender grov vold mod moderens ekskæreste

- LINETTE KRØGER JESPERSEN linette@ eb.dk

Der var blod op ad væggene, og datteren stod forskrække­t i opgangen, da hendes mor kom løbende ned ad trappen på Tåsingegad­e på Østerbro i København.

Sådan forklarede moderen, da hun afgav vidneforkl­aring i Københavns Byret, hvor hendes 20- årige datter er tiltalt for drabsforsø­g på moderens 24- årige ekskæreste ved at have givet ham 23 knivlæsion­er 9. juni sidste år.

Moderen, der er en høj kvinde i starten af 40’ erne, er selv sigtet i sagen, men hun er ikke tiltalt.

Både mor, datter og knivoffer har forklaret om en fatal forelskels­e, hvor den unge mand konstant har stået foran deres opgang og kimet kvinden ned.

Moderen forklarede, at hun løb ned i opgangen, da hun hørte tumult og ekskæreste­n, der råbte datterens navn.

Skyllede kniv

Men det var kun datteren, der stod tilbage, da hun kom derned.

– Så siger jeg, at ’det har du bare ikke gjort’, og så går vi op. Det gik meget stærkt, forklarede hun om den dramatiske aften.

– Hvad gør I deroppe, spurgte anklageren.

– Jeg synes, jeg handlede som en mor, så godt jeg kunne den dag. Jeg sagde, at ’du må skifte tøj’ og tager kniven og skyller den. Og jeg siger tudende, at ’du skal ikke udtale dig, før du får en advokat’, forklarede hun.

De gik derefter ned i opgangen og vaskede blodet væk, så godt de kunne, hvorefter moderen gemte de blodige håndklæder og datterens tøj i et loftsrum på badeværels­et, hvor politiet senere fandt det.

– Min første tanke er, at når politiet kommer, så skal de ikke finde noget, før vi har talt med en advokat, forklarede hun.

Hun forklarede, at hun blev kæreste med den 24årige, men det varede meget kort tid. Blandt andet

Både mor, datter og knivoffer har forklaret om en fatal forelskels­e

fordi han ikke ville gå, når hun bad om det.

– Han ringer 200- 300 gange på en dag. Jeg finder også ud af, at han står nede på gaden konstant. Og det bliver mere og mere ekstremt med tiden, sagde hun.

Blandt andet sparkede han en dag døren ind, fordi

hun ikke havde besvaret hans opkald, pegede på vidnet og sagde, ’sådan går det, når du fucker med mig’.

Samtidig havde han smadret ruden på hendes bil.

Anklageren spurgte, hvorfor hun alligevel invi-

terede ham op i lejlighede­n nogle gange.

– Når man er så presset psykisk og udmattet og træt, og der ikke kommer hjælp noget sted fra, så giver du halvt op og vil gøre alt for at få fred, sagde hun.

Der falder dom i sagen 11. marts.

 ?? PRIVATFOTO ?? Knivoffere­t var kæreste med den tiltaltes mor en kort periode. Da hun sagde stop, acceptered­e han det ikke. Han indrømmer selv, at han stod foran deres opgang konstant.
PRIVATFOTO Knivoffere­t var kæreste med den tiltaltes mor en kort periode. Da hun sagde stop, acceptered­e han det ikke. Han indrømmer selv, at han stod foran deres opgang konstant.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark