Ekstra Bladet

Enten lykkes du – eller også lærer du

Lær at bruge dine fejl som et redskab til at udvikle dig selv

-

Er det ikke rigtigt, at hver gang du har fejlet, så har du fået dig en kæmpe erfaring, du aldrig glemmer? Fordi din største fejl også helt naturligt er din største læremester. Og hvis det ikke går, så går det over. De gange, hvor vi har troet, at vi gik i stykker, fordi vi blev forladt eller sagt op, så er det, vi var så bange for ville smerte os for altid, gået over. Og vi er blevet en erfaring rigere. Det giver så meget mening. DET GØR OS IKKE

nødvendigv­is lykkelige lige i det sekund, det rammer os – fiaskoen eller afvisninge­n – men med tiden giver det på en eller anden forunderli­g måde mening. Hvis jeg for eksempel sagde til dig, at jeg kunne få det menneske, der har forvoldt dig den største smerte, til at viske smerten væk igen, men at du så i sagens natur også i samme åndedrag ville miste den livslæring, du står med på baggrund af den livslektie, vedkommend­e gav dig – ville du så bytte?

Jeg er selv meget i tvivl, om jeg ville. For der er godt nok meget smerte, jeg gerne ville være foruden, men jeg er godt nok samtidig rigtig meget i tvivl, om jeg har lyst til at være den kvinde, jeg var, inden jeg gik igennem det, jeg har gennemgået.

Måske kunne du endda fristes til i stedet at sende vedkommend­e en tak for det, han eller hun trak dig igennem. Måske ...

LIVET GIVER DIG

buler og ar. Livet er en stor slagmark. Men det er jo også det, der gør det så fantastisk – for livet ruster os til livet. Det er derfor, ældre livskloge mennesker er så interessan­te. De tager intet for givet, og der skal meget til at vælte dem af pinden, fordi livets visdom har givet dem en ro og et overblik, der kun kan komme af, at de har turdet.

Turdet at tage en kæmpe bid af livet og satset, selvom de kunne fejle eller blive afvist.

Så hvis fejl og afvisninge­r ruster os og gør os både stærke, kloge og vise, hvad er vi så egentlig så bange for? Det er jo meningen, vi skal fejle. Det er meningen, vi skal afvises. Fordi det er meningen, vi skal lære.

I MØDET MED

verden, der ikke er, som du forventede, er du nødt til at lære nyt. Intet får mennesker til at udvikle sig, som kriser gør. En krise er defineret ved, at du står over for en situation, som du ikke har de nødvendige redskaber til at tackle.

Det betyder, at du går i chok, og langsomt, når du kommer dig, kommer du lige så stille ud af dramaet og ind i rationalet og får skabt dig en ny vej. Din vej.

Alle fiaskoer har potentiale til at blive succeshist­orier. Det er bare et spørgsmål om at bruge fejlene til din fordel. Øvelse gør mester. Når du støder på flere fejl, lærer du, hvad der virker, og hvad der ikke gør. For hver fiasko er du et skridt tættere på succes. Dette er grunden til, at du ikke bare skal opgive, hvis du fejler. En intens tro på dine evner motiverer dig til at fortsætte med at forfølge, hvad du går efter. Du må ikke være bange for at begå fejl; tænk på fejl som et redskab til succes, livsvisdom og mening. Brug dine fejl som et værktøj til at udvikle dig.

Livet giver dig buler og ar. Livet er en stor slagmark. Men det er jo også det, der gør det så fantastisk

Intet får mennesker til at udvikle sig, som kriser gør

FORESTIL DIG, DU

er fanget midt i en storm. Når du er midt i en storm, stopper du med, hvad du er i gang med, og forsøger at beskytte det, du stadig har. Du afventer på et sikkert sted stormen stilne af og venter på, at solen igen skinner. Midt i enhver voldsom turbulens må du have tillid til, at du vil overleve.

Fiasko og afvisning er som en storm. Den passerer hurtigt. Den giver dig muligheden for at holde op med kun at fokusere på, hvorfor, hvordan og hvor du gik galt.

Løsningen, du leder efter, kommer efter stormen. Du finder den ikke inde midt i orkanens øje. Når du stopper med at sprælle i uro og panik, så kommer det vindstille vejr af sig selv.

 ?? FOTO: COLORBOX.COM ?? Det er ikke midt i stormvejre­t, at du kan glædes over dine fejltagels­er. Men når den værste vind har lagt sig, kan du altid drage læring ud af dem.
FOTO: COLORBOX.COM Det er ikke midt i stormvejre­t, at du kan glædes over dine fejltagels­er. Men når den værste vind har lagt sig, kan du altid drage læring ud af dem.
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark