Ekstra Bladet

Danmarks nye solskinsø

Solen skinner næsten altid på Samsø, og efter flere års kamp med Bornholm er den lille ø kåret til Danmarks nye solskinsø – og Samsø har meget mere end sol at byde på

- TEKST: DAVID ATTARDO

I2014 brød krigen for alvor ud, da Ekstra Bladet i samarbejde med DMI lavede en analyse af, hvor der var flest solskinsti­mer. Her blev Bornholm slået af pin- den.

Samsø blev kåret som den nye solskinssh­eriff i det danske ø- farvand. Og øen midt mellem Sjælland og Jylland har mere end bare solskin at byde på. Samsø er et must, hvis du vil på ferie i Danmark. Især i højsæsonen er der næsten mere liv end på Ibiza i de gode gamle 90’ere.

Den største magnet i sommermåne­derne og især i uge 29 er Ballen, hvor lystbåde lægger til i hundredvis. På havnen ligger bådene tæt som i en avanceret udgave af tetris, og de mange mennesker i badetøj får det til at ulme af liv. Hvis du elsker liv, fest og glade sommerdage, så er Ballen det rette sted at være.

DU FÅR DOG IKKE hele Samsø- oplevelsen, hvis du kun er i Ballen, der også hurtigt kan blive overfyldt med turister. Heldigvis er der masser af mulighed for at undersøge øen, der for alvor kom på landkortet, da Lars Bom legede ’Strisser på Samsø’.

Hvis du ikke kender meget til selve øen, har du i hvert fald hørt om kartoflern­e. Og de er i den grad værd at sætte tænderne i. Rundt omkring på hele Samsø finder man små boder med hjemmedyrk­ede kartofler og andet grønt, så sørg for at have småmønter i lommerne til at aflægge disse et besøg.

Helt nordpå ligger den lille hyggelige by Nordby. Sammen med byens vartegn, klokketårn­et fra 1857, charmer byens gadekær sig ind på enhver besøgende. Når du valser rundt i gaderne, føles det næsten som at være tilbage i 1880- tallet.

Når du har nydt en is, øl eller kaffe i de rolige omgivelser, er det oplagt at besøge det gamle posthus, som er indrettet som var det i 20' erne. Hvis du er glad for våde varer, er Samsø Bryghus et dejlig sted at få smagsprøve­r og en beretning om bryggeriet­s historie.

Et perfekt sted at bruge en eftermidda­g, når sandet på stranden driller, og vommen er blevet en snas for rød.

PÅ VEJ TIL NORDBY ligger et af de vigtigste steder for de gamle danske vikinger. Kanalen over Samsø, Kanhavekan­alen. Den 500 meter lange kanal er kendt som vikingerne­s største ingeniørar­bejde. Samsøs strategisk­e placering gjorde, at vikingerne kunne gemme sig i kanalen og ligge der og vente på fjenden, der skulle angribes. Samtidig kunne de flygte over Samsø, mens fjenden var tvunget til at sejle udenom.

Et genialt og fascinered­e område, hvor det er værd at spise en frokost på en af de opstillede bænke.

 ??  ??
 ?? PR- FOTO ?? Du husker sikkert Lars Bom som ’Strisser på Samsø’, der gjorde den lille ø Danmarkske­ndt.
PR- FOTO Du husker sikkert Lars Bom som ’Strisser på Samsø’, der gjorde den lille ø Danmarkske­ndt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark