Jeg kunne hverken se noget smukt eller glædeligt
Martha mistede sin mand i en ung alder og levede 17 år med angst, før hun fandt tilbage til livet igen
Det var i sommeren 1982. Den dengang 36-årige Martha var gift med den 11 år ældre Christian. De var lykkelige – meget lykkelige.
– Det var ham, jeg skulle dele resten af mit liv med, siger Martha.
Pludselig en dag falder Christian livløs om på gul- vet med hjertestop. Der var ingenting at gøre – Christian blev erklæret død på stedet.
Selvom det er mange år siden, jager tanken om den sommerdag alligevel smilet væk fra den ellers glade og varme dame.
– I tiden efter var det, som om jeg levede i en boble. Jeg kunne hverken se noget smukt eller glædeligt længere, fortæller Martha
med et alvorligt ansigtsudtryk.
– En aften nogle år efter Christians død kom jeg hjem. Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke havde det godt. Pludselig kunne jeg ikke styre mit åndedræt, og mit hjerte hamrede fuldstændig sindssygt. Jeg blev så bange, at jeg ringede efter en ambulance.
Skjulte smerten
Selvom Martha fortsatte arbejdet som smørrebrødsjomfru i årene efter, var der hele tiden en skyggeside, som ikke ville forlade hende. Sorgen over Christian hang fast i Martha, som kun ubearbejdet sorg kan. Det udviklede sig til en forfærdelig panikangst, der
tre gange kostede en tur med ambulancen.
I 17 år levede Martha et liv med angst, og selvom hun lærte at leve med det, blev det aldrig rigtig godt.
– Jeg var ekspert i at skjule, hvordan jeg egentlig havde det i mange år. Til sidst var jeg et sted i mit liv, hvor jeg var desperat søgende efter noget, som kunne hjælpe mig tilbage til livet igen.
Tilbage til livet
En dag hørte Martha om en præst i Svenstrup. Trods mange fordomme mod kristendommen tog Martha alligevel med til en af hans meditations grupperi kirken.
– Jeg følte mig med det samme meget tryg i den gruppe, og for første gang stod jeg ansigt til ansigt med den sorg, jeg i så mange år var flygtet fra. Mange gange blev det for meget for mig, og jeg sprang dage over, hvor jeg ikke tog afsted. Men efterhånden hjalp han mig tilbage til livet og væk fra angsten.
Siden dengang er religion blevet en stor og meget vigtig del af Marthas liv. I dag er hun både kirkevært i Svenstrup Kirke og fortæller gladeligt om, hvordan kirken er et sted, hvor man kan være helt sig selv.
– Jeg har også holdt gudstjeneste og skrevet prædikener selv, siger hun stolt, mens det store smil vender tilbage i ansigtet på den 73- årige kærlige dame fra Sønderborg.