Ekstra Bladet

Vi bør diskutere VAR

-

Det vil give mening at diskutere indførslen af VAR i Superligae­n, mener FC Nordsjælla­nds træner.

Da FC Nordsjælla­nd i dagens kamp mod Hobro bragte sig i front, skete det på en offside- scoring. Da Brøndby scorede til 2- 1 i Farum i sidste uge, skete det samme.

Fejlkendel­ser er et problem, som ifølge FC Nordsjælla­nds træner Kasper Hjulmand får alt for stor betydning i Superligae­n, og det bør man gøre noget ved.

Hvad den endelige løsning skal være, er der endnu ingen der ved, men det vil ifølge chefen i Farum give mening at diskutere indførslen af VAR i Danmark.

Kampafgøre­nde

– Jeg har sagt i mange år, at der er for mange fejlkendel­ser i Superligae­n. Vi havner alle sammen i det. Uge efter uge.

– Jeg synes bestemt det er noget vi skal diskutere. Det kan jo være afgørende for op- og nedrykning, siger han. Men selvom kampens første scoring formentlig var blevet annulleret, hvis VAR havde været i brug, så føler Hjulmand alligevel, at aftenens kamp fik den rigtige vinder.

– Nu har jeg ikke set den her endnu, ( 1- 0 målet til FCN red.) men der er også to straffespa­rk til os, som ikke bliver dømt. Så vi ville stadig have vundet, hvis der blev spillet helt efter reglerne, siger han.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark