Et sammenfald af sort uheld, sjusk og inkompetence gjorde, at en lastbilbrand udviklede sig til en kæmpe katastrofe i en af Europas længste vejtunneler
Det tog dage, før ilden var endeligt slukket. Da havde den brændt med temperaturer på over 1000 grader
Gilbert Degrave var nået et godt stykke ind i den 11,6 kilometer lange Mont Blanc- tunnel, da de modkørendes blinkende lygter fik ham til at tjekke sidespejlet en ekstra gang.
Røgen væltede ud fra hans blot seks måneder gamle Volvo- lastbil.
Den erfarne belgiske chauffør havde kørt uden ulykker i tre årtier. Han tøvede lidt, inden han langsomt stoppede midt på vejen, for der var ikke plads til at køre ind til siden med den store lastbil.
Degrave konstaterede hurtigt, at han ikke selv kunne nedkæmpe flammerne. Han tog flugten, mens lastbilen blev stående som en prop cirka halvvejs inde i tunnelen.
Bilerne fortsatte ind
Bilens last af 20 ton mel og margarine gav god næring til ilden, og det smeltede og brændende fedt spredte sig hurtigt i tunnellen sammen med en kvælende og altdækkende røg.
Tunnellen var udstyret med røgalarmer, men de sendte kun signal til den italienske side af grænsetunellen. Dermed gik kostbare minutter tabt, før den franske side fik melding om branden.
Det var blot én af de mange menneskelige og tekniske fejl, der sammen med sort uheld ændrede en forholdsvis simpel bilbrand til en fuldblodskatastrofe 24. marts 1999.
Da meldingen endelig nåede den franske side, gik der flere minutter, før man stoppede med at lukke biler ind i det, der lynhurtigt blev omdannet til en kilometerlang krematorieovn.
Desperate bilister, der forsøgte at vende deres biler i infernoet, gjorde ondt værre, da redningsmand- skabet forsøgte at komme frem til brandstedet dybt inde i Europas højeste bjerg.
Kvalt i den mørke tunnel
På den italienske side lukkede man straks indgangen og tændte for tunnelens ventilationssystem for at suge røgen ud.
Men en funktions- eller betjeningsfejl sendte i stedet luft ind, og det var med til at give ilden ekstra styrke og gøre røgen tættere.
Det tog dage, før ilden var endeligt slukket. Da havde den brændt med temperaturer på over 1000 grader og slået 39 mennesker ihjel.
Langt de fleste af dem blev dræbt, fordi de ventede på redning i deres biler, indtil de blev overvældet af den giftige røg.
Andre blev kvalt, da de famlede sig gennem den mørklagte tunnel. Og enkelte omkom, da de søgte sikkerhed i tunnelens sikkerhedsrum.
De var bygget med tykke døre og iltforsyning, der kunne holde til to timers brand udenfor.
Men i stedet for at være redningskamre blev de til dødsfælder i branden under Mont Blanc, der rasede i to dage.