DEN STORE UDSMIDNING
PÅ TORSDAG ventes Folketinget at vedtage det store paradigme- skifte over for udlændinge.
NU skal årtiers ’slendrian’ med at få smidt flygtninge ud, der udmærket kunne være vendt hjem, i gang! Nu kan ingen flygtning vide sig sikker, selv om de har en opholdstilladelse ... Spidserne i Dansk Folkeparti highfivede og festede med dåseøl og citronmåner, da aftalen med regeringen var hjemme før jul. Socialdemokratiet agter også at stemme for.
VI GÅR en forfærdelig tid i møde, hvad enten vi er enige i stramningerne eller ej.
Vi kommer til at mangle hænder
SAGER, hvor flygtninge, der er i job og taler dansk, pludselig mod deres vilje skal rejse ’ hjem’, bliver ikke mere enkeltsager – de bliver formentlig hverdag. Som Bertel Haarder rigtigt observerede, har mediesagerne medvirket til, at kun få er hjemsendt i de sidste årtier. ’ Folk, der har fået et job, har også fået en fanklub, der kæmper for, de skal blive. Og hvis folk er syge, er det synd’. Han mener også, paradigmeskiftet først kommer nu, fordi befolkningen har indset, set, at 95.000 af de 105.000 flygtninge og familiesammenførte, der er kommet siden 1997, aldrig er vendt hjem. Det ødelægger tilliden til asylsystemet, mener han.
MANGE kan måske begribe problemet i teorien – men hver gang, man konfronteres med levende mennesker, der jamrer og protesterer, gør det ondt
og virker absurd. Spørgsmålet er, om vi kan eller skal vænne os til det?
ARBEJDSGIVERNE protesterer allerede – vi kommer til at mangle hænder!
8700 ansatte på danske arbejdspladser står snarest muligt til at havne på listen over flygtninge, der skal hjemsendes.
STØJBERG er urokkelig: ’ Vi skal ikke bruge asylsystemet til at rekruttere arbejdskraft – det skal vi bruge arbejdskraftordninger til’, udtalte hun i går via Ritzau. Men hov?? Har vi ’ brugt asylsystemet til at rekruttere arbejdskraft’?
DET må siges at være noget af en stramning. Regeringen lavede en rost treparts- aftale med fagbevægelsen og arbejdsgiverne i 2016, der skulle
skaffe flygtninge i arbejde og uddannelse, indtil de kan vende hjem. Det var det mest menneskelige og samfundsmæssigt fornuftige, at de er selvforsørgende.
MEN NU mister arbejdsgiverne, kommunerne og flygtningene incitamentet. Hvorfor investere i noget, der måske får sparket i morgen?
SPØRGSMÅLET er, om stramningerne overhovedet kommer til at bringe noget godt med sig? Hjemsendelser er som bekendt sværere i praksis end at få en elefant til at danse ballet. Tallene viser, at det står stille.
ENTEN går folk under jorden, eller de sidder uvirksomme i ’ udsendelsesposition’ og har det ad helvede til. Og måske ender de med aldrig at komme af sted, mens årevis af liv er spildt.