For stivbenet
Selv et dødsfald føles sært uvedkommende
’Sygeplejeskolen’. Sæson 2, afsnit 2.
Konceptuerende instr.: Roni Ezra. Hovedforfattere: Claudia Boderke og Lars Mering. TV2 Charlie/ Play, 24. marts.
Medv.: Molly Egelind, Morten Hee Andersen, Anette Støvelbæk, Jens Jørn Spottag mfl.
★★
Det er jo egentlig ikke, fordi der ikke sker noget i ’ Sygeplejeskolen’.
Det er bare så dårlig fortalt, at det føles sådan.
Bortvist fra sygeplejeskolen
Erik og Annas veje måtte skilles, da han bliver nødt til at drage til Canada for at færdiggøre sin uddannelse efter at være blevet bortvist fra sygeplejeskolen, overlæge Neergaards frue meddeler, at hun vil skilles, da hun vender hjem fra Jutlandia, og man fornemmer et gryende oprør fra eleverne imod de rigide regler på hospitalet.
Og søreme om der ikke også blev fundet en bændelorm!
Men det hele bliver afleveret på så stivbenet en facon, at man stadig er ved at gabe kæberne af led.
Forbipasserende
Selv et dødsfald føles sært uvedkommende, for den karakter, som blev aflivet, aldrig havde nået at fæstne sig i vores bevidsthed, men blot var endnu en tilfældig forbipasserende i det slapt skrevne manuskript.
Jeg ved godt, at det ikke hensigten med ’ Sygeplejeskolen’, at vi skal sidde ude på kanten af sofaen af bare spænding, men derfor behøver man altså ikke at gå i den diametralt modsatte retning og gøre alt for at lulle seerne fuldstændig i søvn.
Utroværdigt
For der er som sagt nok at tage fat på i seriens univers – hvilket man så tilsyneladende ret bevidst undgår at gøre.
Den primære årsag til den manglende indlevelse skyldes dog de fuldstændig utroværdige figurer, der er som taget direkte ud af et dansk lystspil fra 1950' erne, hvilket generelt virker til at være det æstetiske forbillede her.
Glansbillede
Der er tale om et nostalgisk glansbillede af et Danmark, der aldrig har eksisteret
Lige som i ’ Badehotellet’ er der tale om et nostalgisk glansbillede af et Danmark, der aldrig har eksisteret, hvor enhver problematik og enhver psykologisk profil kunne aflæses på få sekunder.
Det er selvfølgelig en nem verden at navigere i, hvad der nok er en stor del af forklaringen på begge seriers store succes, men på mig virker det ufatteligt uambitiøst.