Ekstra Bladet

MATCHVINDE­R I REKORDKAMP

Dansker headede sejren hjem for Juventus, da italiensk tilskuerre­kord blev slået

- ASGER BACH aba@ eb.dk

Juventus’ kvinder var i går rykket ind på herreholde­ts stadion, Allianz Stadium, hvor der var tryk på lægterne. Klubben havde nemlig gjort det helt gratis at komme ind til topkampen, og det var der hele 39.027, der havde udnyttet. Det gjorde det til den mest velbesøgte kamp i italiensk kvindefodb­olds historie. Den tidligere rekord var på 14.000 tilskuere.

Den danske landsholds­spiller, Sofie Junge Pedersen, blev matchvinde­r for det italienske tophold Juventus, da hun med et hovedstød scorede kampens eneste mål syv minutter før slutfløjt mod rivalerne fra Fiorentina. Dermed udbygger Junge og Juventus forspringe­t i toppen af den bedste italienske række, som de fører med fire point.

De er dermed godt på vej til at vinde deres andet mesterskab i træk.

Vigtig dag

Kaptajnen for Juventus’ herrehold, Giorgio Chiellini, ønskede inden dagens opgør Juventus- kvinderne held og lykke.

– I dag er en vigtig dag for kvindefodb­olds fremgang.

– Nyd stadionet, piger, skriver Giorgio Chiellini på sin Twitter- profil.

Frem mod sommerens VM- slutrunde i Frankrig har kvindefodb­olden fået et boost flere steder verden. Sidste søndag mødte hele 60.739 tilskuere op på det nybyggede kæmpestadi­on Wanda Metropolit­ano til en kamp mellem Barcelonas og Atleticos kvindehold. Det er ny rekord for en klubkamp for kvinder.

Slutrunde uden Sofie

Sommerens VM-slutrunde bliver desværre uden Sofie Junge og de danske kvinder, der røg ud i play- off til europamest­rene fra Holland.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Stort Sofie Junge, med sit karakteris­tiske pandebånd, fejrer sejren over rivalerne fra Fiorentina.
FOTO: RITZAU SCANPIX Stort Sofie Junge, med sit karakteris­tiske pandebånd, fejrer sejren over rivalerne fra Fiorentina.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark