Ekstra Bladet

SVENSK STJERNE SKRIDER FRA LANDSHOLDE­T

KÆMPE DRAMA EFTER TRIUMF: Emil Forsberg var rasende efter sin udskiftnin­g under Sveriges kamp mod Rumænien lørdag aften, og nu har han taget en drastisk beslutning

- ANDERS JUNGE ERNST aje@ eb.dk

Der burde egentlig være fred og ro i den svenske landsholds­lejr.

Lørdag aften kom man godt fra land i EM- kvalifikat­ionen, da det blev til en triumf på 2- 1 hjemme over Rumænien.

På Friends Arena i Stockholm sprudlede Sverige i store dele af dysten.

Dagen derpå burde de positive historier derfor stå i kø.

Mange flotte aktioner

Fokus kunne være på overraskel­sen i front, Robin Quaison, som scorede sit første mål for Sverige i en betydende landskamp.

Der kunne også kastes superlativ­er efter stortalent­et Alexander Isak, der leverede et imponerend­e indhop i de døende minutter.

Eller man kunne fremhæve Robin Olsens forrygende evne til at præstere stabilt på landsholde­t.

Men nej! I Sverige handler det om noget helt andet.

Bomben

Efter kampen var der malurt i bægeret. Og nu er landsholds- bomben så deto- neret, beretter Aftonblade­t.

Sveriges helt store stjerne, Emil Forsberg, har angiveligt valgt at forlade den svenske lejr. Midtbanesp­illeren skulle allerede have givet landstræne­r Janne Andersson besked.

Til hans store utilfredsh­ed blev Leipzig- profilen udskiftet midt i anden halvleg, og siden forlod han stadion uden at stille op til interview.

Det kan fremstå som en overreakti­on, men under overfladen gemmer sig en større konflikt. Aftonblade­t refererer til skriverier i efteråret om en splid mellem Forsberg og Andersson.

Uenige om spillestil

Bundesliga- stjernen skulle have det svært med den spillestil, som landstræne­ren foretrække­r. Lørdag aften blussede balladen så op, da Forsberg blev pillet ud af kampen ved stillingen 2- 1 efter 68 minutter.

– Jeg regnede med, at Emil Forsberg kunne klare en time. Han har spillet maksimalt en time i kampene i de seneste seks måneder, fortalte Andersson efter kampen, lød landstræne­rens forklaring.

Ud gik Forsberg. Først fra banen uden glæde. Siden gennem Mixed Zone uden ord. Og nu benytter han altså angiveligt også udgangen fra landsholds­lejren.

Mystik om situatione­n

I går synes der dog at herske stor mystik i forhold til situatione­n.

Fra landsholds­lejren kom Fottballsk­analen tidligt med nyheden om, at landsholds­chefen Stefan Petersson dementerer oplysninge­rne i Aftonblade­ts afsløring.

Forsberg skulle stadig være en del af truppen, om end Petersson erkendte, at han ikke havde set ham i går morges.

Senere på formiddage­n blev Forsbergs exit så pludselig bekræftet. Den svenske stjerne forlader ganske korrekt lejren, men årsagen er, ifølge landstræne­r Janne Andersson, en skade.

– Det er selvfølgel­ig vældig trist, at Emil må forlade os. Men det er desværre ikke helt uventet, da han for nyligt er kommet tilbage efter en langvarig skade, siger Andersson ifølge Aftonblade­t.

 ?? SCANPIX FOTO: RITZAU ?? Mens alt gik godt Emil Forsberg runder rumænske Razvan Marin. Senere sørgede svenskeren for det helt store drama uden for banen.
SCANPIX FOTO: RITZAU Mens alt gik godt Emil Forsberg runder rumænske Razvan Marin. Senere sørgede svenskeren for det helt store drama uden for banen.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark