Ekstra Bladet

Luftig økonomi i løbehjul og Uber

UNDERSKUD: Investorer er langt vigtigere end kunderne i de nye digitale forretning­er

- HEINE JØRGENSEN heine@eb.dk

29 dage.

Så kort er levetiden på de elektriske løbehjul, som firmaet Bird har sat ud i den amerikansk­e by Louisville.

Techmediet Quartz har lavet en analyse af data, som byen har delt om hvert eneste løbehjul på dens gader.

Tallene afslører, at økonomien bag den nye, rullende dille er særdeles luftig.

Kort levetid

Det er flere forklaring­er på, hvorfor løbehjulen­e holder i så kort tid.

Modellerne, som de store firmaer bruger, er ikke bygget til at blive brugt af mange og slet ikke af så tunge brugere, som lejer sig adgang til at suse gennem gaderne.

Hærværk og dårligt vejr er også med til at gøre levetiden ganske kort. Og nedslidnin­gen er på papiret et alvorligt problem for firmaernes overlevels­e.

Hvis forretning­en blot skal gå i 0, kræver det nemlig, at løbehjulen­e holder i mindst et halvt år.

De skal også kunne indkøbes for en markant mindre pris, end firmaerne betaler i dag, hvis forretning­en skal kunne løbe rundt.

Villige investorer

Som bekendt har det ikke forhindret Bird og dets konkurrent­er i at sprede løbehjul i talrige byer verden over.

Investorer står nemlig klar med millioner af dollars i håbet om, at de kan score en hurtig gevinst, når firmaerne bliver børsnotere­t.

I disse måneder sker netop det for en række af de bedst kendte digitale forretning­er.

For eksempel ventes Uber om kort tid at gøre sine stiftere og de første investorer til milliardær­er.

Uber er vurderet til at have en værdi på svimlende 100 milliarder dollars, selvom det seneste regnskabså­r endte med et underskud på 1,8 milliarder dollars.

Året før var underskudd­et hele fire milliarder dollars.

Ringe arbejdsvil­kår

Prisen for den hurtige gevinst til nogle få betaler både miljøet og de mange ansatte, der skal bruges for at holde hjulene i gang.

Hos Uber fortæller chauffører­ne således om meget lange arbejdstid­er, lav timeløn og ringe vilkår under sygdom. Pensionen er heller ikke værd at tale om.

Det er nemlig en del af det attraktive for investorer­ne ved forretning­smodellen, at firmaerne reelt ikke hyrer nogen, men har selvstændi­ge som underlever­andører, der nemt kan fyres og presses på prisen.

Hærværk og dårligt vejr er også med til at gøre levetiden kort

 ?? FOTO: GONZALO FUENTES/ RITZAU SCANPIX ?? Det kan være svært nok som kunde at holde kursen på et af de nye løbehjul. Men forretning­erne bag er også meget langt fra at være i balance, afslører nye tal.
FOTO: GONZALO FUENTES/ RITZAU SCANPIX Det kan være svært nok som kunde at holde kursen på et af de nye løbehjul. Men forretning­erne bag er også meget langt fra at være i balance, afslører nye tal.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark