Ekstra Bladet

BRANDFOLK KLAR TIL AT DØ FOR ’ DAMEN’

MÅTTE HOLDES TILBAGE: Ifølge talsmanden for brandvæsne­t i Paris er brandfolke­ne sande helte

-

Kun en enkelt brandmand kom til skade i flammerne

PARIS ( Ekstra Bladet): Franskmænd­ene kan takke 500 brandfolk for, at et af Europas mest ikoniske bygningsvæ­rker ikke brændte ned til grunden sent mandag aften, da der af endnu ukendte årsager udbrød en voldsom brand i Notre Dame- katedralen i Paris.

Sådan lyder dommen tirsdag eftermidda­g, da Ekstra Bladet møder kaptajn Alexandre Jouassard fra brandvæsen­et i Paris foran ruinerne af den tidligere så storslåede domkirke.

– Brandfolke­ne på stedet måtte holde dem tilbage for at sikre, at de ikke gjorde noget dumt. Vores mænd kæmpede med hjerterne frem for hjernen for at redde katedralen, fortæller kaptajn Jouassard, der fungerer som talsmand for brandvæsen­et i Paris. Han deltog ikke selv i redningsar­bejdet mandag.

Menneskemæ­ngden rundt om Notre Dame er enorm, og blikkene er lange efter kaptajn Jouassard, der iført uniform taler med Ekstra Bladet. Jouassards ryg er rank. Kort tid forinden er en båd fra brandvæsen­et sejlet forbi Notre Dame på Seinen.

Da båden i adstadigt tempo gled forbi domkirken, brød folkemængd­en langs flodens bred ud i spontane klapsalver, så hårene rejste sig i nakken, og kuldegysni­nger løb ned langs denne skribents ryg.

– Vores brandfolk er de sande helte. Uden dem var kirken formentlig brændt ned til grunden, siger Alexandre Jouassard stolt.

Ifølge den unge kaptajns opfattelse var flere af de menige brandmænd villige til at ofre deres liv i kampen for Notre Dames overlevels­e mandag aften.

Kun en enkelt brandmand kom til skade i flammerne. Da Ekstra Bladet spørger ind til hans tilstand, lyder svaret, at han er i bedring.

Men selvom brandfolke­ne kæmpede en heroisk kamp og fik reddet yderkonstr­uktionen af kirken samt en række uerstattel­ige relikvier, er ødelæggels­erne stadig tydelige.

Tag styrtet

Det meste af kirkens tag er styrtet sammen. Kun det svedne stillads, hvorfra håndværker­e indtil for nyligt arbejdede på at restaurere det historiske bygningsvæ­rk, står tilbage.

De engang så farverige mosaikker er sorte af sod, og billederne af Notre Dames majestætis­ke spirs kollaps står for evigt indprentet på parisernes nethinder.

Selvom en fransk milliardær har tilbudt at smide flere hundrede millioner euro efter genopbygni­ngen af domkirken, og den russiske præsident, Vladimir Putin, ligeledes har tilbudt Frankrig økonomisk hjælp, synes der langt, til mægtige Notre Dame igen tårner hel over byernes by.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Da branden var på sit højeste måtte brandfolk holdes tilbage. De svedne mosaik-vinduer vidner om brandens voldsomhed.
FOTO: RITZAU SCANPIX Da branden var på sit højeste måtte brandfolk holdes tilbage. De svedne mosaik-vinduer vidner om brandens voldsomhed.
 ??  ??
 ??  ?? Kaptajn Alexandre Jouassard er talsmand for brandvæsne­t i Paris.
Kaptajn Alexandre Jouassard er talsmand for brandvæsne­t i Paris.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark