Ekstra Bladet

Efterlod håndgranat

Ung mand sigtet for våbenbesid­delse og dødstrusse­l mod Rasmus Paludan under optøjer på Nørrebro

- TORSTEN RUUS ruus@ eb.dk

En 19-årig mand af mellemøstl­ig herkomst blev i går i Dommervagt­en i København varetægtsf­ængslet i 27 dage. Det sker efter de voldsomme urolighede­r søndag 16. april på Nørrebro.

Balladen opstod i forbindels­e med den ultra-højrenatio­nalistiske partileder Rasmus Paludans demonstrat­ion på Blågårds Plads.

Den unge københavne­r er sigtet for under skærpende omstændigh­eder at have efterladt en ’ funktionsd­ygtig håndgranat’ og for på asfalten lige ved siden af at have skrevet truslen ' Død over Paludan' med spraymalin­g.

En handling, der efter anklageren­s opfattelse var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Rasmus Paludan eller andres liv og helbred.

Manden er desuden sigtet for at have været i besiddelse af et skydevåben med ammunition.

Opdækket af betjente

Den nu fængslede teenager blev anholdt tirsdag morgen. Han nægter sig skyldig.

I Københavns Byret ville den cirka 1,80 meter høje sortklædte mand, der er beskyttet af navneforbu­d, gerne udtale sig.

M endende l afgrundlov­s forhøret foregik bag lukkede døre. Det skete af hensyn til politiets videre efterforsk­ning.

Smed med koran

Sikkerhede­n omkring den sigtede var skærpet. Han blev under hele processen mandsopdæk­ket af to bevæbnede politibetj­ente.

Optøjerne på Nørrebro eskalerede for alvor, da Rasmus Paludan ud på eftermidda­gen søndag kastede med en koran som led i sin lovligt anmeldte demonstrat­ion på Blågårds Plads.

Stram Kurs- lederen blev angrebet og kort derefter kørt væk af politiet, men urolighede­rne fortsatte om aftenen og langt ud på natten.

En større politistyr­ke var kørt i stilling og forsøgte i den oppiskede stemning at dæmpe gemytterne og beskytte Nørrebros indbyggere.

Politifolk­ene blev selv angrebet med brosten og andre genstande.

De brugte i gadekampen­s hede tåregas til at sprede uromagerne.

Flere pressefolk og fotografer blev også mødt med vold i bydelen og fik smadret deres udstyr under nyhedsdækn­ingen.

 ?? FOTO: RASMUS FLINDT PEDERSEN ?? Det gik voldsomt for sig på Nørrebro i København i søndags under optøjerne.
FOTO: RASMUS FLINDT PEDERSEN Det gik voldsomt for sig på Nørrebro i København i søndags under optøjerne.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark