Nu skal jeg være posedame
har haft medlidenEFTER AT JEG I ÅRTIER hed med folk, der er hensat til at rode efter madvarer i affaldsposer, står stærke kræfter sammen om også at dressere mig til at sortere affald. Jeg skal være posedame!
KOMMUNALE MAGTHAVERE på Frederiksberg og Langeland kræver i stadig mere rigide skrivelser, at jeg lærer begreber som ’ tømmekalender’ og ’sorteringsguide’. Kommandoen lyder: ’ Lav din egen sorteringsguide. Udfyld otte sider i guiden’. Og senere: ’ På side to kan du skrive om dig selv.’
MAN TROR, det er en vittighed, at kommunale affaldskonger nu ligefrem udbeder sig bekendelsesromaner om mit forhold til affald. Tænk, at man skal gennem otte siders spørgeskema for at lære, hvorledes man kommer af med sit skidt på bureaukratisk rette vis.
PA FREDERIKSBERG skalbekendelses litteraturen omfatte en beskrivelse af, hvor på grunden affaldsbeholderne befinder sig. Der er også mange at holde styr på. Ud over en beholder til bioaffald og en til haveaffald leverer kommunen særlige plastikbøtter til aviser og pap samt en mindre til farlige stoffer og apparater.
Den farlige kasse er til advarsel rød, men bliver aldrig tømt. Det ville nok være for farligt. Det bliver papirbeholderen heller ikke, medmindre man selv maser den ud på fortovet, hvilket man er utilbøjelig til, da man aldrig ved, hvornår det passer kommunen at vende bunden i vejret på den. I øvrigt er den for lille til alt det papir, jeg kasserer.
Frederiksberg tilbyder yderligere en beholder til metal, men den har jeg afvist at finde plads til. Der må trækkes en grænse.
PÅ LANGELAND udleverer Forsyningen kun to beholdere. De er til gengæld inddelt i flere rum, hvori man skal dumpe sine efterladenskaber emballeret i plastikposer.
På den lange ø leverer Forsyningen 150 særlige bioaffaldsposer hvert år til alle husstande. Restaffald skal derimod proppes i almindelige plastikposer, som man selv skal købe. Husk altid at slå knude på poser af enhver art – både almindelige og særlige, formaner kommunen.
GRENE FINDES DER særregler for. De må ikke komme i bøtten med haveaffald. Så enkel er verden ikke. Næ, de skal bundtes i enheder a 120 centimers længde og 50 centimeters tykkelse. Overskrides denne forordning, får grenene lov at blive liggende på fortovet.
Den slags hævnaktioner forekommer ofte, hvis forskrifterne ikke overholdes nøje. F. eks skal håndtagene på plastikbøtterne vende udad.
Ellers står de urørte tilbage påhæftet en irettesættelse.
Frederiksberg tilbyder yderligere en beholder til metal, men den har jeg afvist at finde plads til. Der må trækkes en grænse
DEN HELT STORE PARODI leverede Langelands Forsyning forleden: Foretagendet beklager, at ’ en del af poserne til organisk affald er leveret med fejl i trykket’. Jamen, er det ikke herligt? Først skal vi påduttes alle mulige komplicerede regelsæt – og så er der fejl i dem.
Jeg er klar over, at dette ikke udgør kongerigets mest påtrængende problem. Men jeg har for længst draget konsekvensen. Jeg er ikke kommunalt ansat posedame, og ingen magt skal få mig til at bruge timer på at sortere skrald.