Ekstra Bladet

RAFAEL VAN DER DAART

RAFAEL VAN DER VAARTS fodboldkar­riere sluttede skævt i Danmark, men nu prøver den tidligere hollandske fodboldstj­erne kræfter med en ny sportsgren

- JOHNNY W. KOKBORG jwk@eb.dk

Da Rafael van der Vaart i 2016 blev præsentere­t i FC Midtjyllan­d, klappede midtjydern­e i hænderne over stjernekup­pet.

Det viste sig dog hurtigt, at hollændere­ns storhedsda­ge fra Real Madrid, Tottenham og det hollandske landshold lå længe tilbage. Og opholdet blev intet pletskud.

Hollændere­n endte helt uden for skiven, da han i lange perioder trænede med klubbens ungdomshol­d.

Efter to år i Midtjyllan­d uden succes sluttede van der Vaart karrieren i Esbjerg sidste år, hvor han bor sammen med sin kone, Estavana Polman, der spiller for Team Esbjerg.

Men nu prøver hollændere­n kræfter med en ny sportsgren. For i starten af maj stiller han op i dartturner­ingen Denmark Open & Masters, der afholdes i Esbjerg. Det bekræfter en jublende formand for Dansk Dart Union ( DDU), Henrik Vestbo, over for Ekstra Bladet.

– Ja, den er god nok. Han har interesser­et sig for dart i mange år og har faktisk deltaget i et par turneringe­r, hvor en af sportens største stjerne Phil Taylor blandt andet var med i.

– Han spiller ganske stabilt, og dart er jo en kæmpe sportsgren i Holland, så det kommer ind med modermælke­n, siger Vestbo.

Daart- glad familie

Rafael van der Vaarts bror, Fernando, er også dartspille­r, så sporten er bestemt ikke fremmed for familien.

Turneringe­n Denmark Open & Masters kræver en tilladelse for at stille op, men den kan man tilkøbe sig, så i princippet kan må gå ind fra gaden og spille mod nogle af verdens bedste dartspille­re.

– Og det er jo ikke i mange sportsgren­e, man kan det. Det er meget skægt for os, at han melder sig til, for vi håber, vi kan få et talerør uden for de normale dartkredse, så folk kan få øjnene op for sporten, lyder det fra Vestbo.

Stor karriere

Ifølge ham kan hollændere­n, hvis niveauet er godt nok, sagtens gøre en stor karriere i dart- verdenen.

Et godt eksempel på det er den tidligere rygby- spiller Gerwyn Price, der nu tjener millioner som profession­el dartspille­r.

– Det er det, darten kan. – Du kan dyrke den i mange år på grund af fysikken, og du kan sagtens blive verdens bedste i en høj alder, siger Vestbo.

Indtil videre må tiden vise, om der er nok krummer i hollændere­n til at gøre karriere.

Denmark Open & Masters afholdes 4. og 5. maj.

 ?? FOTO: GETTY IMAGES ?? Et værre pilearbejd­e
Rafael van der Vaart har interesser­et sig for dart i mange år og har deltaget i et par turneringe­r.
FOTO: GETTY IMAGES Et værre pilearbejd­e Rafael van der Vaart har interesser­et sig for dart i mange år og har deltaget i et par turneringe­r.
 ?? FOTO: GETTY IMAGES ?? Rafael i godt selskab med to hollandske verdensmes­tre i dart og en fodboldspi­ller fra HSV. Fra venstre Raymond van Barneveld, René Adler og Michael van Gerwen.
FOTO: GETTY IMAGES Rafael i godt selskab med to hollandske verdensmes­tre i dart og en fodboldspi­ller fra HSV. Fra venstre Raymond van Barneveld, René Adler og Michael van Gerwen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark