Ekstra Bladet

Massegrav kan stamme fra Grevens Fejde

-

En 500 år gammel massegrav er fundet i Aalborg i forbindels­e med nedlægning af kloakrør, skriver Nordjyske.

Arkæologer mener, at graven i den lille gade Tiendelade­n formentlig stammer fra Grevens Fejde i 1534, hvor tropper under Christian III besejrede et oprør ved blandt andet at indtage Aalborg.

– Skelettern­e ligger helt klart som de lå, da de blev lagt i massegrave­n, og man kan tydeligt se, at de netop bare er lagt ned i hullet ovenpå hinanden i stort hastværk, siger arkæolog ved Nordjyllan­ds Historiske Museum Kenneth Nielsen til Nordjyske.

Den sidste borgerkrig

Han fortæller, at alle skelettern­e har hugskader, og at de derfor ikke er døde under en epidemi. De ligger i et område, hvor et større angreb fandt sted under stormen på Aalborg.

Det har handlet om at få ligene væk hurtigst muligt for blandt andet at undgå sygdomsepi­demier.

Grevens Fejde er Danmarks sidste større borgerkrig, der fandt sted under reformatio­nen – opgøret mellem katolicism­en og protestant­ismen.

Reformatio­nen betød, at Rigsrådet efter Frederik I's død i 1533 ikke kunne blive enige om at pege på den protestant­iske hertug Christian af Slesvig-Holsten – senere Christian III – som konge.

I det interregnu­m gik grev Christoffe­r af Oldenburg med en hær ind i Danmark for at få indsat Christian II som konge. Det er også grev Christoffe­r af Oldenburg, der lægger navn til fejden.

Som reaktion på grevens invasion gik den del af adelen, der ikke støttede Christian II, sammen og kronede Christian III i Horsens i 1534. Han hyrede hærføreren Johan Rantzau, der generobred­e Danmark og altså også nedkæmpede modstanden i Aalborg.

Krigen blev afsluttet i 1536 og betød gennemføre­lse af reformatio­nen i Danmark, der således blev protestant­isk.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Et kig ned i massegrave­n, som formentlig stammer fra Grevens Fejde i 1534.
FOTO: RITZAU SCANPIX Et kig ned i massegrave­n, som formentlig stammer fra Grevens Fejde i 1534.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark