Ekstra Bladet

NOK ER NOK

- HEINE JØRGENSEN FOTO: ANTHON UNGER heine@ eb.dk

Man skal lade være med at spille med på hans melodi

I går eftermidda­g indtog en stor gruppe af muslimer gaderne i København fra Blågårds Plads til Rådhusplad­sen for at markere deres stærke utilfredsh­ed med det had, som særligt Rasmus Paludan spreder.

’ Nok er nok,’ lød det højlydt igen og igen, mens menneskemæ­ngden bevægede sig gennem byen. Demonstrat­ionen blev fra start til slut afviklet fredeligt, men budskabet var også klart: Hvis de danske politikere ikke griber ind nu og stopper Rasmus Paludans afbrænding­er af koraner og stopper hans fornærmend­e hån af islam, så kan det gå langt værre end de urolighede­r, der søndag ramte Nørrebro og andre københavns­ke bydele.

– Vi ønsker ikke at provokere eller såre nogen, siger Khalid Alsubiihi, der er en af initiativt­agerne til demonstrat­ionen.

Vi er også danskere

– Vi ønsker bare en respekt for, at vi også er danskere og borgere i det her samfund. Det næste, vi risikerer, er jo en ny massakre som den i New Zealand, hvor blot en enkelt mand kan tænde ild til det hele. Det skal vi undgå.

Ifølge Khalid Alsubiihi betyder Koranen langt mere for ham og andre muslimer end blot at være en bog med nogle bogstaver på papir.

– Islam er den tro, vi lever efter i vores hverdag. Og Koranen er grundlaget for vores liv.

– De værdier brænder, håner og nedgør Rasmus Paludan. Derfor reageres der også, som det sker.

– Hvor går grænsen så for, hvad man må ytre sig om?

– Forskellen på os og ham er, at vi kommer med et fredeligt budskab i dag, hvor vi respektere­r andres religioner, men vi kræver også respekt for vores. Han kommer med et budskab om, at han hader muslimer, og de må ikke være i Danmark.

– Han spreder had mod minoritete­r og splitter os. Det er den store forskel på ham og os, mener Khalid Alsubiihi.

Bruger lovlige midler

– Hvad tænker du om, at der forleden blev tændt bål i gaderne, efter Rasmus Paludan besøgte Blågårds Plads?

– Jeg kan godt forstå, at muslimer bliver meget sårede og er harme over, at han kommer og gør de her ting. Det har intet med ytringsfri­hed at gøre, hvad han laver.

– Men jeg siger også, at man skal lade være med at spille med på hans melodi. Det er jo præcis, hvad han vil, når folk handler voldeligt. Derfor har vi også demonstrer­et fredeligt i dag og brugt de lovlige midler, der findes i det danske samfund.

– Man skal da ikke brænde bål af. De containere, der blev brændt på gaderne, er jo også vores containere. Det er dem, vi bruger til at putte vores skrald i, lyder det fra Khalid Alsubiihi.

– I beder om hjælp fra statsminis­teren og andre politikere til at sætte en grænse for, hvad man må sige og gøre. Men hvor skal den grænse gå?

– Selvfølgel­ig skal man have lov til at kritisere og mene, at islam er den forkerte religion. Men det gør man ved at argumenter­e sagligt og med respekt for andre.

– Så grænsen går ved det, som Paludan gør?

– Absolut.

– Hvad håber I så at få ud af demonstrat­ionen i dag?

– De danske politikere og medier skal forstå, at vi rækker hånden ud nu og siger, at nok er nok.

– Tag vores hånd og lad os samarbejde. Vi er en del af det danske samfund og danske borgere, der elsker Danmark.

– Jeg har selv været udsendt med Den Danske Brigade og sat mit liv på spil for Danmark. De fleste muslimer i Danmark opfører sig ordentligt, arbejder og er en del af samfundet. Dem skal man ikke glemme ved at skære alle muslimer over en kam.

– Det går ikke, det her.

Det næste, vi risikerer, er en ny massakre som den i New Zealand

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark