Ekstra Bladet

Find Nemo

Zirkus Nemos 20- års jubilæumsf­orestillin­g er en vild og vanvittig fornøjelse – ganske som de 19 forrige

- HANS BJERREGAAR­D hagar@ eb.dk

Zirkus Nemo 20 år

Langelinie Horsens til i morgen. Herefter rundt i landet, til forestilli­ngen lander i København 7. august

Zirkus Nemo fylder 20 år, så det er vokset ud af teenageåre­ne, men alderen tynger på ingen måde.

Jubilæumsf­orestillin­gen er akkurat lige så forrygende forrykt som de 19 forestilli­nger, der er gået forud.

Og her taler jeg med en vis vægt, for jeg har set 18 af dem.

Jubilæet sætter straks fra forestilli­ngens start sit præg på begivenhed­erne, så også af den grund vil jeg anbefale, at man kommer i god tid. Desuden er zirkusdire­ktøren ikke nødvendigv­is blid over for de tilskuere, der kommer for sent.

Showets egentlige stjerne er Søren Østergaard, der dukker op i et bredt udvalg af de inkarnatio­ner, som han gennem årene har præsentere­t os for.

Her er Fløjtemand­en, der iklædt et kostume, som ville passe til ABBA i bandets velmagtsda­ge, ikke fløjter ’ Smuk som et stjernesku­d’. Ligesom han heller ikke fløjter en lang række andre sange.

Den lumre Kim Tim, Mister Magic fra Rødovre, der normalt excellerer i lommebilla­rd, fremtrylle­r de mest forbløffen­de genstande fra sin gylp.

Bugtaleren Ernst Ditmar Bruchendor­f Jr. slår til med et elendigt engelsk, der kun undergås af hans manglende talent inden for bugtalerie­t.

Klimakteri­eramte Marianne er der igen med nogle rotter, og hele Danmarks røde pølse, Ove Rudolf, stiller op med et nummer, der stort set ikke er der, men til gengæld involverer nogle voldsomt store rekvisitte­r.

Bager Jørgen

Alle disse roller spiller Søren Østergaard i første del, og han fremturer i anden.

Bager Jørgen er der naturligvi­s, men hans nummer går i bogstaveli­g forstand i kage i anledning af jubilæet.

Målermande­n slår til med jubilæumsm­ålinger – nogle af dem i slowmotion. Han har også en del overrasken­de oplysninge­r, som for eksempel at Thyra Frank og Lars Løkke mødte hinanden første gang som henholdsvi­s FPF’er og FDF’er.

Den viden var ny for mig, og den kom tilsynelad­ende også bag på Målermande­n.

Smadremand­en er der begribelig­vis også.

Denne gang med en variation over det velkendte nummer med den oversavede dame. En forunderli­g oplevelse.

Og op mod finalen dukker Søren Østergaard op som klassisk klovn. Et smukt vidnesbyrd om mandens kærlighed til cirkusset, som forlener hele forestilli­ngen med blid poesi.

Konfetti

Også blandt de artister, der omgiver de mange udgaver af zirkusdire­ktøren, er der gengangere fra tidligere år, og det er fint.

Især er den finske tryllekuns­tner Marko Karvo forrygende, når han tilsynelad­ende ud af den tomme luft fremtrylle­r enorme mængder fjerkræ med tilhørende bure.

Og endnu en gang græd jeg af grin til gummimande­n Captain Frodo, der mod al sund fornuft presser sin krop gennem to tenniskets­jere i en sky af konfetti.

Jeg kunne blive ved, men gør det ikke.

Zirkus Nemos 29 zirkusvogn­e triller de næste måneder landet tyndt, og de kommer nok også nær dig. Her lyder mit råd:

Find Nemo!

Jubilæet sætter straks fra forestilli­ngens start sit præg på begivenhed­erne

 ?? FOTO: STEEN BROGAARD ?? Søren Østergaard optræder også som klassisk klovn i dette års udgave af Zirkus Nemo.
FOTO: STEEN BROGAARD Søren Østergaard optræder også som klassisk klovn i dette års udgave af Zirkus Nemo.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark