Ægteskab kørte skævt

For Tabita Thinggaard blev det et vendepunkt, da hun som 17- årig fandt en kæreste, der også var en del af Jehovas Vidner.

I 2016 flyttede de sammen og blev gift, selvom Tabita Thinggaards forældre ikke accepterede forholdet, da ægtemanden ifølge dem ikke var troende nok.

Ægteskabet var dog langtfra en dans på roser for Tabita Thinggaard. Parret kunne nemlig ikke administrere den frihed, de pludselig fik som ægtefolk, når forældrene var uden for rækkevidde. De røg, drak sig fulde, kørte vanvidskørsel og skændtes, så det bragede.

Ville ud

Tabita Thinggaard besluttede på grund af problemerne i ægteskabet efter få måneder at flytte på kollegium nær det sted, hvor hun var i gang med sin uddannelse til automekaniker.

Her tog hun en afgørende beslutning. Hun ville væk fra Jehovas Vidner.

– Jeg følte ikke, at jeg nogensinde ville blive lykkelig, hvis jeg blev i religionen. Jeg ville hellere dø. Jeg købte smøger og lagde mig ud på en mark, kiggede op i himlen og tænkte: ’ Nu gør jeg det’. Jeg kunne ikke mere.

Tabita Thinggaards forældre blev bekendt med hendes tanker, og de forsøgte sammen med de ældste, der er den højeste myndighed i menigheden, at overtale hende til at blive. Men hun var sikker i sin sag.

Det betød udstødelse.

– Mine forældre sendte en sidste mail til mig, inden jeg blev udelukket. De skrev, at de ville savne mig, og at de var sikre på, at jeg ville komme tilbage i religionen, når jeg fik styr på mit liv. Det var meget hårdt at læse, fortæller hun.

– Mine forældre var meget kede af det og følte skyld. Men det hele handlede om, at jeg ville være egoistisk og gøre, hvad jeg ville, siger Tabita Thinggaard, der også valgte at lade sig skille fra sin mand.

Siden da har Tabita Thinggaard ikke haft kontakt til sin familie, selvom hun har forsøgt at række ud flere gange.

– Savnet fylder vildt meget, fordi der er så meget, man gerne vil dele med sin familie, som man ikke kan dele med andre på samme måde, siger hun.

– Jeg har et ambivalent forhold til, at de ikke vil snakke med mig.

– På den ene side forstår jeg deres beslutning. Men på den anden side tænker jeg, at jeg er deres kød og blod, så hvordan kan de lade en religion skille os ad? Det gør mig virkelig ked af det.

Jeg følte ikke, at jeg nogensinde ville blive lykkelig

Hvordan kan de lade en religion skille os ad?