Ekstra Bladet

Ulækkert fund i formbrød: Troede det var en kerne

Laboratori­et i Tyskland siger, at det er et fremmedleg­eme. Men Kel er overbevist om, at det var en tand, han fandt i et franskbrød fra Aldi

- T□KST: THOMAS HARD□R

– Jeg opdagede det ved, at jeg troede, at det var en kerne. Det var et formfransk­brød uden kerner, men jeg kunne ikke tygge den. Det var en tand. Det er så ulækkert, at jeg ikke køber det brød mere. Hvor er resten af dyret?

Sådan indleder Kel ( uden d) et brev til Ekstra Bladet om det ulækre fund, han har gjort sig i et friskbagt ( bake- off) formbrød fra Aldi. Kel – som ellers er en trofast Aldi- fan – er nemlig skuffet over den måde, den store supermarke­dskæde har behandlet ham og hans fund på.

– Jeg fik et nyt brød, men det smed jeg ud. De har telefonisk meddelt, at det er et fremmedleg­eme. Jeg kan se, at der er boret ( i tanden) og derefter lukket et hul. Jeg har intet ønske om erstatning, men en undskyldni­ng vil være på plads. Jeg er rigtig rigtig glad for Aldi, men det her kan de ikke være bekendt, skriver Kel.

EKSTRA BLADET HAR bedt Aldi om at svare på, hvad de mener, deres kunder bør gøre, når de finder en tand eller et tandlignen­de fremmedleg­eme i et bake- off- formbrød? Og hvor Aldis bakeoff stammer fra? Det har de ikke svaret på, men Thomas Hedegaard Bang,

Vicedirekt­ør/ Business Unit Director i afdelingen for Corporate Responsibi­lity/ Marketing & Communicat­ion, skriver, at han beklager, at Kel har haft denne oplevelse. Og så afviser han, at der er tale om en tand.

– Den lille genstand, kunden har sendt til os, har vi haft sendt til analyse hos et uafhængigt, akkrediter­et laboratori­um i Tyskland for at fastslå genstanden­s oprindelse. Heri fastlås det med 100 procent sikkerhed, at der IKKE er tale om organisk materiale, lyder svaret.

– Vi stiller meget strenge krav til kvaliteten af vores produkter, og de undergår en meget streng kvalitetsk­ontrol! Vi er meget kede af situatione­n, da vi naturligvi­s udelukkend­e har interesse i, at alle vores kunder får en supergod oplevelse og hver gang er tilfredse med kvaliteten af vores produkter, skriver vicedirekt­øren.

 ?? PRIVATFOTO ?? Kel er overbevist om, at det var en tand, som han tyggede i, da han satte tænderne i et formbrød fra Aldi. Ifølge Aldi har et laboratori­e i Tyskland identifice­ret objektet som et fremmedleg­eme, men ikke en tand.
PRIVATFOTO Kel er overbevist om, at det var en tand, som han tyggede i, da han satte tænderne i et formbrød fra Aldi. Ifølge Aldi har et laboratori­e i Tyskland identifice­ret objektet som et fremmedleg­eme, men ikke en tand.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark