Grøn er det nye sort
Plantebaseret madstormer frem, og et stigende antal danskere holder kødfrie dage eller tager helt afstand fra kød, æg og mælk
Debatten kører livligt rundt om middagsbordene og på sociale medier. I de seneste år er antallet af folk, der vælger at undgå kød, æg og komælk, steget markant, og alternativer som sojapølser, quinoabøffer og havremælk er populære som aldrig før. Mennesker, som vælger at skære ned på kødet eller helt at fravælge det animalske, bliver ofte mødt med nysgerrighed, latterliggørelse eller ligefrem arrigskab. Uanset overbevisning kan ingen dog længere fornægte, at en plantebaseret kost er noget af det bedste, vi kan gøre for vores sundhed, for at minimere lidelse blandt dyr og for at reducere forurening og overforbrug af klodens resurser.
KØD, MÆLK OG ÆG har længe været anset som vigtige elementer i en sund og balanceret kost – primært for at få opfyldt vores proteinbehov. I de seneste årtier har flere undersøgelser dog manet den opfattelse til jorden og fundet frem til, at folk er sundere og bedre beskyttet mod alvorlige sygdomme, når de undlader kødet.
I 2013 fik forskere for alvor øje på sundhedsfordelene ved plantebaseret kost, da en undersøgelse af omkring 73.000 mennesker så på, hvordan deltagernes kostvaner spillede ind på risikoen for tidlig død. Deltagerne blev fulgt i seks år, og i løbet af perioden døde 2570 af dem. Analyser afslørede, at vegetarer havde 12 procent mindre risiko for tidlig død sammenlignet med kødspisere, mens folk, der spiste vegansk – altså 100 procent plantebaseret – reducerede risikoen med 15 procent. Især mænd drog enorm gavn af en vegansk kost, f.eks. havde de 28 procent lavere risiko for tidlig død og hele 42- 55 procent mindre risiko for dødsfald forårsaget af hjertekar- sygdomme end kødspisende mænd.
EKSPERIMENTELLE undersøgelser giver også god indsigt i, hvordan plantebaseret kost påvirker helbredet. I en undersøgelse, hvor patienter med hjerte- kar- sygdom blev sat på en lavfedtholdig plantebaseret kost i et år, faldt hyppigheden af hjerteanfald med hele 90 procent. Andre lignende forsøg har resulteret i vægttab, lavere blodtryk, forbedrede blodsukkerniveauer, lavere kolesterolniveauer, bedre fordøjelse, mere energi og overskud, højere søvnkvalitet og andre forbedringer i fysisk og mentalt helbred.
DEN MEST OVERBEVISENDE måde at identificere effekterne af en plantebaseret kost er via meta- analyse, hvor resultater fra mange studier slås sammen. I en meta- analyse af 96 undersøgelser var der konsensus om, at plantespisere generelt havde lavere bmi, lavere kolesterolniveauer og bedre blodsukkerniveauer sammenlignet med kødspisere. Analysen pegede på, at en vegetarisk kost reducerer risikoen for hjertesygdom med 25 procent og for kræft med otte procent, mens en vegansk kost sænker risikoen for kræft med 15 procent.
Selv med et meget lavt indtag af kød øges risikoen for dødsfald ifølge en splinterny undersøgelse. Efter et 12 år langt studie af cirka 72.000 personer opdagede forskere, at blot 45 gram rødt kød ( kød fra firbenede dyr, red.) om dagen er nok til at øge risikoen for dødsfald med op mod 23 procent sammenlignet med helt at udelade kødet fra kosten.
UTALLIGE UNDERSØGELSER har forsøgt at gøre os klogere på forskellige fødevarers effekter på helbredet, og generelt kommer de plantebaserede fødevarer ud som suveræne vindere. F.eks. er frugter helt i top som de bedste fødevarer, vi kan spise for vores helbred. Ifølge verdenssundhedsorganisationen, WHO, er omkring fire millioner dødsfald årligt på verdensplan direkte forårsaget af utilstrækkeligt indtag af frugt og grøntsager.
I en kinesisk undersøgelse fra 2017 blev en halv million mennesker i alderen 30-79 år fulgt igennem syv år. I forhold til folk, som stort set aldrig spiste frugt, havde personer, der spiste frugt mere end fire dage om ugen, 27 procent lavere risiko for tidlig død. Dødsfald af hjerte- kar- sygdom var 34 procent lavere, mens den var 17 procent mindre for kræft og hele 42 procent for KOL.
MENS FRUGT TOPPER listen over fødevarer, der sikrer et godt helbred og holder sygdomme for døren, befinder rødt kød sig i den anden ende. I en svensk undersøgelse blev op mod 75.000 personer fulgt i hele 16 år. I løbet af perioden døde næsten 18.000 af deltagerne, og størstedelen af de bortgåede mæskede sig i kød. Sammenlignet med de kødglade, som spiste mere end 117 gram kød om dagen, havde folk, der spiste mindre end 45 gram dagligt, hele 21 procent mindre risiko for tidlige dødsfald og op mod 30 procent mindre risiko for dødsfald forårsaget af hjertekar- sygdom.
DE OVERVÆLDENDE positive resultater af en plantebaseret kost giver god mening. Når animalske fødevarer fravælges, inkluderes flere fiberholdige fødevarer, som typisk også er rige på antioxidanter, helt automatisk i stedet for.
Et højere indtag af kostfibre og antioxidanter er forbundet med lavere risiko for en lang række sygdomme som hjerte- kar- sygdomme, kræft, type 2- diabetes og neurologiske sygdomme. Og uden kød, æg og mælk reduceres indtaget af kolesterol og mættet fedt. Vi fjerner også stoffet L- carnitin fra kosten. Det findes i dyremuskler, og bakterier i vores tarme omdanner det til et stof kaldet TMAO, der øger risikoen for åreforkalkning. Andre bakterier, der trives i tarme med kødrester, danner blandt andet endotoxiner, som sender kroppen i en mild kronisk betændelsestilstand. Over tid kan konstant forhøjede betændelsesniveauer lede til livsstilssygdomme, lige fra type 2- diabetes og Alzheimers til kræft og hjerte- kar- sygdom. I skarp kontrast fodrer kostfibre og plantestoffer bakterier, som beskytter mod betændelse. Frugter, bønner, grøntsager, fuldkorn, frø og nødder er alle fænomenale til at promovere en sund og beskyttende bakteriekultur i tarmene.
SUNDHEDSFORDELENE ER så forbløffende, at flere læger, især i USA, nu ordinerer plantebaseret kost til folk med lidelser som forhøjet blodtryk, hjerte- kar- sygdom, type 2- diabetes og Alzheimers. Og i flere tilfælde med større succes end medicinsk behandling. Den amerikanske hjertelæge Caldwell Esselstyn, der i øvrigt, i en alder af 85 år, er på foredragsturne i Danmark i maj, publicerede i 2014 sammen med sine kolleger resultaterne af sine forsøg med 189 patienter med hjertekar- sygdom, der fik ordineret en kost bestående udelukkende af uforarbejdet plantemad. Forløbene varede i gennemsnit cirka fire år for hver patient, og af de 168 patienter, som formåede at overholde den plantebaserede kost, oplevede kun én person et enkelt tilbagevendende hjerteanfald. Til sammenligning fik hele 13 ud af 21 patienter, som valgte ikke at følge behandlingen, tilbagevendende hjerteanfald. Før og efter- billeder af patienternes blodårer viser desuden, at kosten fjernede åreindsnævringer.
EN PLANTEBASERET KOST – hovedsagelig bestående af uforarbejdede fødevarer – er den eneste kost, der beviseligt har kunnet fjerne hjerte- kar- sygdom i patienter, som har været tilstrækkeligt heldige at støde på læger, der prioriterer en sund plantebaseret kost over medicin. At kosten derudover er uhyre effektiv til at forebygge, behandle og bremse udviklingen af en lang række andre livsstilssygdomme bør få os til at åbne øjnene for det potentiale, der ligger i kostomlægninger mod en plantebaseret kost – ikke kun for at undslippe sygdomme og leve længere, men fordi følelsen af at være sund og rask gør livet så meget bedre.
Især mænd drog enorm gavn af en vegansk kost, f. eks. havde de 28 procent lavere risiko for tidlig død og hele 42- 55 procent mindre risiko for dødsfald forårsaget af hjerte- kar- sygdomme