Ekstra Bladet

Forældre fra helvede fik livstid

-

Et par fra den amerikansk­e delstat Californie­n blev langfredag idømt fængsel på livstid for at have mishandlet og tortureret deres børn. Parret har mulighed for prøveløsla­delse efter 25 år.

Manden og kvinden, David og Louise Turpin, har tidligere erklæret sig skyldige i at have tortureret 12 af deres 13 børn i årevis.

Den gruopvække­nde sag har vakt opsigt i USA og er flere steder blevet døbt ’ house of horrors’ (’ rædslernes hus’).

Det dømte par blev anholdt i januar 2018, da dets 17- årige datter ringede til politiet efter at være flygtet fra familiens hjem sydøst for Los Angeles.

Børnene, der var mellem to og 29 år gamle på daværende tidspunkt, var voldsomt undervægti­ge og havde ikke været i bad i månedsvis.

Deres hjem lugtede fælt af menneskeli­ge efterladen­skaber.

Flere af børnene udtalte sig for første gang fredag i forbindels­e med strafudmål­ingen. Blandt dem var en af parrets døtre.

– Jeg så, hvordan min far ændrede min mor. De var også lige ved at ændre mig. Men jeg er en fighter, jeg er stærk, og jeg skyder gennem livet som en raket, siger datteren.

Da politiet fandt børnene i 2018, var mange af dem stoppet med at vokse. De beskrev, hvordan de var blevet slået, sultet, lænket og sat ind i bure.

Børnene levede så isoleret i deres hjem, at nogle af dem end ikke var klar over politiets rolle, da det dukkede op hos dem.

To piger på 11 og 14 år var blevet løsladt fra deres lænker, kort før politiet ankom til hjemmet. En 22- årig søn var dog fortsat lænket.

/ritzau

Flere af børnene udtalte sig for første gang fredag

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Louise og David Turpin ( grøn skjorte) omringet af advokater i retslokale­t kort før de fik en livstids- dom.
FOTO: RITZAU SCANPIX Louise og David Turpin ( grøn skjorte) omringet af advokater i retslokale­t kort før de fik en livstids- dom.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark