Tulles lamme hånd
i denne valgMETTE FREDERIKSEN HAR kamp en kæmpestor fordel, som ingen af hendes forgængere har haft: DF bruger ikke alle kræfter på at hamre løs på Socialdemokratiet. De bruger stort set ingen.
Tulles lamme hånd er en enorm hjælp for S. For når Venstre hævder, at man ikke kan stole på S- svinget i udlændingepolitikken, giver DF ikke Løkke og Støjberg megen opbakning i det synspunkt. Nærmest tværtimod. Og dermed preller de blå angreb på S stort set af. Se bare meningsmålingerne. Samtlige store målinger sender blå blok til tælling.
rød og blå blok er nu AFSTANDEN MELLEM så stor, at der skal et mirakel til for at redde de blå. Mirakler indtræffer da i dansk politik, men yderst sjældent.
Det kan både ses og mærkes på den blå side. Enkelte ministre er allerede begyndt at optræde i noget, der minder om afskedsinterviews. Flere af dem virker mere udbrændte end Notre Dame i Paris, som trods alt bevarede klokkerne.
står lige nu til at miste DANSK FOLKEPARTI
12- 14 mandater. LA står til knap en halvering. Venstre klarer sig på niveau med det elendige valg i 2015. De konservative henter et par mandater, men det er et uhyre slapt resultat.
Selvom LA og DF tilsammen står til at kaste 17 mandater, formår Pape kun et samle to- tre af dem op. Nye Borgerlige er i flere målinger næsten på niveau med K. Og så er der stemmespildet med de kristne og Riskær.
Men værre er, at de blå vælgere i stort tal krydser linjen til den røde blok. Det er tydeligt, at S henter tusindvis af vælgere over midten, men til gengæld må afgive mange egne vælgere til SF og R. Vælgerne er blevet nomader.
hovedproblemet? Det er naMEN HVAD ER turligvis, at Dansk Folkeparti med sin dobbelt- strategi – enten vil DF i regering med Løkke eller hjælpe Mette F. mod de røde – stort set gør det umuligt for de blå at vinde. På den ene side siger Thulesen Dahl, at han styrer efter et blåt flertal og gerne med DF i regering. På den anden side gør han ikke meget for at række ud efter det mål.
mente det alvorligt, ville HVIS DF VIRKELIG partiet jo kaste alle kræfter ind mod Mette Frederiksen. Så ville DF’s førende jagthunde følge op på Venstres angreb mod S for at være hyklere i udlændingedebatten. Det ville skabe et samlet blåt pres mod S og de andre røde partier, men det pres er der ikke.
borgerlige side er det i virkeligOG PÅ DEN heden kun Venstre, der sparker fra sig, mens de to andre regeringspartier sejler videre, som om de skulle sidde i regering de næste 20 år uden forstyrrelser. Udover lidt annoncer virker hverken Pape eller Samuelsen i valg- kampform. Men det udstiller til gengæld Venstres angreb som en papirtiger. Ingen tænder.
DF’s passivitet er en enorm hjælp for Mette Frederiksen. Selv om vi formentlig inden for den kommende uge eller to får en aftale mellem regeringen og DF om seniorførtidspension, vil den ikke ændre billedet af, at den blå regering har sunget sidste salme før rejsens afslutning.
DR-debatten med Mette LØKKES SEJR I
Frederiksen flyttede ikke målingerne. Venstre- pressemødet med et blitzangreb på S hjalp heller ikke. Det var nærmest et selvmål.
Hele påsken fyldte gade- artisten Rasmus Paludan en del i mediebilledet, men regeringspartierne havde enten ingen mening eller modstridende bidrag. Løkke brugte krudtet mod Paludan. Pape brugte kræfterne på at fortælle, at politiet må have flere ressourcer – eller at folk bare skulle blive væk.
LA mente ikke ret meget. Og DF var mest optaget af at beskytte ytringsfriheden og sætte hårdt ind mod bilafbrændere, indvandrerbander og angreb mod politiet. Men hvad var egentlig konklusionen?
mest optaget af, hvorLIGE NU ER VENSTRE dan partiet kan prøve at flytte vælgere og vinde valget. Når man taler med folk bag facaden, tror ingen rigtig på, at valget kan vindes. Det mest sandsynlige er stadig et folketingsvalg samtidig med EUvalget 26. maj.
Vælger Løkke andre modeller, risikerer han at blive til grin, men det kan da ikke udelukkes, at den evige overlever forsøger et taktisk trick for at overraske. Løkke kan ikke først brænde 120 mio. kr. af på et EU- valg for derefter at kalde folk til valgurnerne 22 dage senere og bruge yderligere 120 mio. kroner på det.
Når aftalen om pensionerne er på plads, har Løkke ikke mere på paletten. Så gør han klogest i at lade de røde holde 1. maj i fred og ro. Og så lade gongongen lyde 2. eller 3. maj.
Det blå hold har sunget sidste salme før rejsens afslutning