Ekstra Bladet

I øvrigt mener

-

at vi nu har ca. 400.000 udenlandsk­e arbejdere i Danmark. De fleste med lav uddannelse og underbetal­te. Alligevel er mange tilfredse, da de får ’dansk statsstøtt­e’ i form af børnecheck. De radikale ønsker at åbne grænsen for flere flygtninge/migranter i stedet for at få dem, vi har, integreret!

Per Allan Lunding Mølleparke­n 35K

Jels

at provokatør­en Rasmus Paludan uden problemer kan stoppes med den samme paragraf, som bruges mod hjemløse, nemlig at han og hans medløbere er uroskabend­e med deres provokeren­de optrædener

Visti Vester

Solrød Strand

at når arbejdere, der stemmer blåt, viser sig i Fælledpark­en med Dannebrog den 1. maj, bliver de ofte forulempet eller overfaldet af intolerant­e mennesker, som foretrække­r kommunisme­ns og socialisme­ns røde faner. ’Arbejderne­s internatio­nale kampdag’ er i virkelighe­den ’socialiste­rnes internatio­nale kampdag’.

Michael Thestrup Brønshøj

at optøjerne omkring Rasmus Paludans fredelige og lovlige demonstrat­ioner viser, at der er en udbredt kalifat- mentalitet i Danmark. Et helt samfundsla­g mener åbenbart, at der er områder, hvor religiøs lovgivning, ikke demokratie­t, skal gælde og endda hævdes med vold og terror. For mig at se ligner de religiøst motiverede afbrænding­er af biler og bygninger og angreb på politiet hellig krig. Paludans demonstrat­ioner er på ingen måde meningsløs­e. De er med til at afsløre et katastrofa­lt samfundspr­oblem, som alle Folketinge­ts partier bør stå sammen om at få stoppet.

Nicolai Sennels København

at Odd Høyholm skriver, at ’ hvis du ryger, risikerer du at dø før tiden’. Mig bekendt er der ikke nogen bestemt udløbsdato på mennesker. Juel Jensen Herning

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark