Stop Paludans hadtale
Rasmus Paludan og hans politik med koranafbrændinger har vakt stor uro i København. En række politikere har forsvaret hans ret til at demonstrere og gør det til en kamp om ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Altså er Paludan nu blevet det nye symbol for den absolutte ytringsfrihed i Danmark.
Jeg synes, det er skræmmende, at vi nu lever i en tid, hvor en racismedømt hadprædikant nu skal beskyttes i at udøve had og racisme i vores gader med det ene formål at skabe uro og ravage.
Men hvad er det lige, man forventer, når man kaster rundt med en Koran, derefter pakker den ind i bacon og brænder den?
Er vold så svaret på blasfemien? Naturligvis ikke, men jeg forstår årsagen til, at vreden kommer. Og årsagen er bl. a. mange års hetz og fremmedfjendsk politik, som nu bliver personificeret i Paludan, som ovenikøbet er beskyttet af flere hundrede betjente. Som yderligere bliver bakket op af ledende politikere, som vil forsvare hans ret uden at tage stilling til indholdet.
Det er at vifte med en rød klud foran tyren og derefter ikke forvente, at den vil reagere instinktivt. Man kan ikke krænke først, for så give den, der er krænket, skylden for at føle sig krænket. Sådan spiller klaveret ikke.
Det krænker min retsfølelse, at Paludan brænder vores alle sammens skattekroner af på hadtale, racisme og provokationer. Det har efter min mening intet med demonstrationer at gøre, og derfor bør hans demoer forbydes jvf. grundlovens paragraf 79.
Seks millioner kroner har vi brugt på ham alene i 2019. Og det er, inden optøjerne på Nørrebro er talt med. Sidste år har beskyttelsen af Paludan kostet staten, altså dig og mig, cirka 30 millioner kroner.
En ekstremist burde ikke have ret til at benytte dansk politi som ufrivillige bodyguards.
Ytringsfrihed uden grænser er tydeligvis ikke sundt for vores samfund. Kashif Ahmad København Folketingskandidat for Alternativet
Det krænker min retsfølelse, at Paludan brænder vores alle sammens skattekroner af på hadtale, racisme og provokationer