Ekstra Bladet

UGENS VIP- LISTE

Danskerne vi burde tale om

- Peter Sloth underholdn­ingsredakt­ør Ekstra Bladet sloth@ eb.dk

Live

Endte på tredjeplad­sen i ’ X Factor’. Statistisk kommer offentligh­eden med 98,4 procents sikkerhed aldrig til at høre mere til hende. Men jeg er alligevel klar til at adoptere det talentfuld­e pigebarn på stedet.

Anna

Erik er rejst til Canada, og nu har Anna fået sig en trompet- bejler. Ku’ man bede om en tredje sæson af ’Sygeplejes­kolen’, TV2? Tak.

Stine Bramsen

Den jyske sangerinde og hendes kumpaner i Alphabeat er tilbage efter en længere pause. De er stadig klasser over konkurrent­erne i genren.

Christian Eriksen

Vil angiveligt tjene 100 mio. om året, hvis han skifter klub. Lidt trist på Middelfart­s vegne, at han ikke fortsat er skatteplig­tig i hjembyen.

Kevin Magnussen

Er der ikke snart nogen, der kan bygge ham en bil, der ikke taber farten i hvert eneste løb, når man er stået op midt om natten for at se ræs?

Prins Nikolai

Droppede militærudd­annelsen, men afslører i nyt interview, at han er god til at lave creme brulé. Så står det jo 1-1.

Rasmus Paludan

Tossen skal have lov til at sige, hvad han mener. Men har han ikke nogle tossevenne­r, han kan sige det til, så vi andre slipper for hans sludder?

Lars Løkke

Kan han ikke snart slippe den valgdato? Vi er nogle, der afholder børnefødse­lsdag 26. maj, og det er rart at vide, om vi skal have en plan B.

Nicklas Bendtner

Han siger, han har fået for hård en medfart i pressen. Og han har jo ret. Altså, der var lige voldssagen. Og spritdomme­n.

Og det løse. Men herregud.

Otto Leisner

Endelig kom bogen om hele Danmarks hyggeonkel fra dengang, hvor præmien på tv var en HOPLA- nål!

 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark