Ekstra Bladet

Jeg vil begraves ligesom Master Fatman

Selvom Karen Thisted er trist over Fatmans død, så er hun glad for, at hun fik lov til at være med til en livsglad begravelse

-

Åh, jeg har haft den mest opløftende oplevelse i forbindels­e med et dødsfald. Noget, jeg aldrig troede skulle ske, skete i forbindels­e med Master Fatmans begravelse.

Jeg mister for tiden så mange venner alt for tidligt, og så kom jeg pludselig til en begravelse, hvor jeg blev opløftet og glad, selvom jeg også var ked af det.

Ked af, at det vidunderli­ge menneske, som Master Fatman var, var død fra os allesammen. Men selvfølgel­ig mest ked af det på vegne af hans familie, små børn, store børn og en elsket kone.

Det var nummer tre begravelse inden for kort tid. Jeg kom tidligt, for jeg ville sige ordentligt farvel, selvom vi ikke var gammeldags venner, men en gang havde Master Fatman ændret mit liv. Jeg var så ked af en stor sorg, kæreste, naturligvi­s. Med stor kærlighed fik han mig videre – ikke bare den ene gang, men på en måde, der har betydet så meget for mig lige siden.

Jeg var forberedt på tårer – fire små børn og en stor, men troede ikke, at de ville være med allesammen. Men det var de.

Det var så glædelig en fest med blomster, musik og sang og kisten med farver, der blev kørt bort på en stor ladcykel.

Hele København og hundredvis af mennesker fulgte med, og Fatmans små børn dansede, en med sut i munden, og vinkede til deres far. Mor dansede også med.

Hans yndlingska­ger blev serveret på kistelåget.

Ingen tvivl om, at alle vil savne ham, og familien har ingen indkomst længere, men man sagde farvel på en så smuk måde, at jeg ville ønske, at det var mig.

Jeg fortalte historien til mit otteårige barnebarn.

’ Det kan jeg godt gøre magen til for dig, mormor.’

Jeg er så glad for, at jeg fik lov til at være med til en livsglad begravelse.

Fatmans små børn dansede med – en med sut i munden og vinkede til deres far. Mor dansede også med

 ??  ??
 ?? FOTO: PHILIP DAVALI, MORTEN LANGKILDE ?? Det var så glædelig en fest med blomster, musik og sang og kisten med farver, der blev kørt bort på en stor ladcykel.
FOTO: PHILIP DAVALI, MORTEN LANGKILDE Det var så glædelig en fest med blomster, musik og sang og kisten med farver, der blev kørt bort på en stor ladcykel.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark