Bor du for klamt til at knalde
Man kan sagtens indrette alt sex ud af sit soveværelse eller lægge sengen øde med snavs og rod! Stephanie Caruana fik et helt tredje problem – men det klarede Sprøjte- Morten ...
I den seneste tid har jeg haft besøg af en fremmed mand. Han har sprøjtet i mit soveværelse hele tre gange. Og nej, ikke på en fræk måde. Overhovedet ikke!
Jeg har nemlig haft væggelus ( jeg skriver ’ haft’ med bævende hjerte, men jeg tror, de er onduleret nu).
Nu bliver det så måske alligevel lidt ’ over- sharing’ ( som om væggelus ikke er nok!), men han insisterede på at se mit sengetøj, præcis som det var. Med krummer, fnuller og det hele. Så han kunne se efter spor. Han forsikrede mig, at han havde set alt og ikke havde holdninger til min brug af den seng. Men jeg kunne alligevel ikke dy mig for sige, at han altså ikke skulle forvente noget andet end måske de lede, små bæster.
Min seng har føltes som mineret område i nogen tid. Jeg har kørt mig selv helt træt, så jeg kunne falde i søvn med det samme og ikke ligge og spekulere på, om det nu kriblede og krøb med kryb. Jeg er den eneste på matriklen, der blev bidt, og lå så som en anden buffet, når jeg sov. Lidt som de her nøgne damer med sushi på.
Jeg er ikke verdens mest pertentlige menneske og heller ikke hende, der forventer, at andre er det – heller ikke hvis man ender hjemme hos dem. Men jeg ved godt, det ikke er alle, der har det sådan.
Jeg kender kvinder, der dater mænd, der bor decideret uhumsk, og de damer kæmper lidt med lysten, når de ligger på de her mænds krøllede, småfedtede lagner med udsigt til rod og nullermænd. Og jeg kender mænd, der har opgivet at få den op at stå hos kvinder, der boede så ryddeligt, at man ikke vidste, hvor man skulle lægge underdrengene.
Det er lidt af en balancegang. Ikke have det så sterilt og minimalistisk, at man automatisk tænker, at der ligger en masse rod fortrængt dybt inde i skab, hvor man gemmer alle sine grimme sider væk. Og nok heller ikke helt uden grænser, så alting bare ligger og flyder frit fremme, mens støvet daler og muggen gror.
Men jeg kunne godt frygte for mit soveværelses sexappeal fremover. Gudskelov havde min veninde et godt råd:
– Du skal have nummeret på ’ Sprøjte- Morten’. Ja, det kalder jeg ham, sagde hun.
Og jeg kunne ikke lade være med at fnise. Jeg ringede til ham. Han kom. Igen og igen. Efter to gange var der stadig bid – bogstaveligt talt. Jeg ringede og fik ham ud en tredje gang.
Han fortalte, at nogle mennesker simpelthen bare er mere tiltrækkende. For væggelus og andre stikkende dyr. Jeg er simpelthen for lækker. Tydeligvis. Og de er svære at få kål på. Han kom, forhåbentligt for sidste gang, og jeg åbnede døren og sagde med et smil:
– Morten! Vi kan ikke blive ved med at mødes på den her måde!
Jeg ringede til ham. Han kom. Igen og igen