Ekstra Bladet

MAGELØSE MARVIN

OPTUR: Efter en problemati­sk start i Randers er østrigeren blevet en glad mand

- ALLAN SAND PEDERSEN alpe@ eb.dk

Et mål, to assists, tre point – og kampens spiller.

Der var ikke noget at sige til, at Marvin Egho kunne gå til omklædning som en meget tilfreds mand efter sejren over FC Nordsjælla­nd.

For alt gik op i en højere enhed for Randers’ 25- årige østrigske angriber, der også generelt har fået en flot start på sæsonen.

Han er nu noteret for tre fuldtræffe­re i fire kampe – ganske godt, når man tænker på, at det kun blev til syv i sidste sæsons 28 kampe.

Men han siger nej til at have sat sig et mål for, hvor mange scoringer han skal op på i denne sæson.

Det tog et stykke tid, før jeg nåede det niveau, som jeg gerne ville. Men nu har jeg selvtillid og tro på mig selv

– Det, jeg går op i, er at spille hver gang. Det gør jeg lige nu – og målet er at blive ved med det. Jeg havde en svær start i klubben – bl. a. fordi jeg kom skadet hertil, sagde han,

Pres på fra start

– Derfor tog det et stykke tid, før jeg nåede det niveau, som jeg gerne ville. Men nu har jeg selvtillid og tro på mig selv. Og har det rigtig godt her i Danmark. Forhåbentl­ig kan det omsættes til flere sejre, sagde Marvin Egho, der ud over at give bolden op til festen i Randers med scoringen til 1- 0 havde assists på de to sidste af hjemmehold­ets mål.

– Vi spillede en rigtig god 1. halvleg. Fra start vidste vi, at det var vigtigt at få lagt pres på Nordsjælla­nd. Og det lykkedes, ligesom vi var dygtige på standard- situatione­r. Og det er jo altid dejligt, når ting lykkes, som vi har trænet meget i, sagde Marvin Egho.

Det var via hans hoved, at Randers kom på både 2-0 og 3- 0.

I begge tilfælde fik han forlænget et hjørnespar­k fra Erik Marxen videre ind i feltet. Først resultered­e det i, hvad der blev noteret som et selvmål af Mads Aaquist, og siden kunne André Rømer sætte en fod på bolden – og så stod der 3- 0.

Kamara i kulissen

– De pressede os i 2. halvleg. Og det ser jeg som en naturlig reaktion, fordi de pludselig havde alt at vinde. Og da de fik lov at spille, viste de, hvor farlige de er. Men heldigvis holdt vi hele vejen hjem. For det er enormt vigtigt at få den første sejr i hus, sagde Marvin Egho.

Træner Thomas Thomasberg var forståelig­t nok også meget tilfreds.

– Selvom de havde mest i 2. halvleg, skal man ikke glemme, at vi inden da havde en kæmpechanc­e for at komme på 4- 0. Og når det handler om Egho, er der noget, der tyder på, at vi måske har fået løst et problem, som vi havde i sidste sæson – nemlig at angriberne scorede for lidt. Han viser virkelig, hvad han står for, sagde Thomasberg, der offensivt endda endnu ikke har spillet sin nyeste joker ud.

Al- Hadji Kamara blev før sæsonen hentet hos nedrykkern­e Vendsyssel, men er i øjeblikket ude med en skade.

– Det er svært at sige, hvornår han blive klar. Men det bliver næppe til næste kamp, fastslog Thomasberg.

 ?? FOTO: HENNING BAGGER ?? Egotrip
Marvin Egho har startet sæsonen som lyn og torden og var hovedarkit­ekten i Randers’ sejr i går.
FOTO: HENNING BAGGER Egotrip Marvin Egho har startet sæsonen som lyn og torden og var hovedarkit­ekten i Randers’ sejr i går.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark