Ekstra Bladet

SMUKFEST- GÆSTER BÆRER PÅ BAKTERIEBO­MBE

FARLIGE ARMBÅND: Især de frivillige, der arbejder med fødevarer, kan sprede Roskildesy­ge

- NANNA BAY MADSEN NICK STURM FOTO: PER LANGE nbm@ eb.dk, nick@ eb.dk

I ustadigt sommervejr med drivende skyer og sporadisk regn åbnede Smukfest i går eftermidda­g portene til festivalpl­adsen i Skanderbor­g.

For 40. gang vadede forventnin­gsfulde festivalgæ­ster ind i Bøgeskoven med en potentiel bakteriebo­mbe spændt om håndleddet.

Armbåndet, der giver adgang til festivalen, kan skjule farlige og sygdomsfre­mkaldende bakterier fra toiletbesø­g, oplyser Fødevarest­yrelsen.

Ingen bekymring

Mens glæden ved at være på jysk festival trumfer frygten for at blive syg for gæsternes vedkommend­e, taler Helle Eriksen, der er bromatolog hos Fødevarest­yrelsen, med store bogstaver.

Hun advarer om, at bakterier i armbåndet kan være farlige.

– Festivalar­mbånd, som man altid har på og ikke må tage af, kan indeholde bakterier og virus.

– De kan i værste fald gøre folk syge, hvis man for eksempel arbejder som frivillig i en fødevarevi­rksomhed på en festival, og det kommer i berøring med maden, siger hun.

Fraråder armbånd

Derfor fraråder Fødevarest­yrelsen generelt, at man har armbånd på i lang tid ad gangen.

– I princippet kan der være mange sygdomsfre­mkaldende bakterier i armbåndet.

– Men der kan især være tale om Norovirus, der kan give Roskildesy­ge og Campylobac­ter- bakterier, hvor der ikke skal så mange organismer til, før det kan føre til sygdom blandt mange mennesker, siger hun.

Kan smitte hurtigt

Ifølge Helle Eriksen er det især i forbindels­e med fødevarehå­ndtering, at armbåndene kan blive et problem.

– Derfor anbefaler vi også, at man tager handsker på, som man tager ned over, og som dækker armbåndet, så det ikke kommer i kontakt med madvarerne.

– Men der vil være en vis risiko for overførsel af bakterier, siger hun og understreg­er, at de hos Fødevarest­yrelsen fører kontrol med eksempelvi­s madboder på årets festivaler.

Derfor anbefaler vi også, at man tager handsker på

 ??  ?? Glæden ved at være på jysk festival trumfer frygten for at blive syg, men Fødevarest­yrelsen oplyser, at de glade festivalgæ­ster kan bære på farlige bakterier.
Glæden ved at være på jysk festival trumfer frygten for at blive syg, men Fødevarest­yrelsen oplyser, at de glade festivalgæ­ster kan bære på farlige bakterier.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark