Ekstra Bladet

Tordenflue­r lammer hospital

-

Tordenflue­r blev i går morges fundet i vindueskar­mene på en række af Regionshos­pitalet Horsens operations­stuer.

Derfor valgte hospitalet at aflyse planlagte operatione­r.

Den akutte kirurgi kunne dog fortsat varetages på de stuer, der ikke var påvirkede.

Ifølge lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaar­d måtte hospitalet aflyse 15 planlagte operatione­r onsdag.

– Det var helt tydeligt, at vi havde liv inde på stuerne, som ikke skulle være der, siger han og tilføjer:

– Vi har enormt strenge krav til hygiejne på operations­stuer, og patientsik­kerheden er selvfølgel­ig først. Indtil at vi kender årsagen, har fået bekæmpet dem og gjort rent, er vi nødt til at tage forholdsre­gler og selvfølgel­ig ikke operere patienter derinde.

Hospitalet forventer at være i fuld drift igen i dag.

Ifølge Nils Falk Bjerregaar­d har skadedyrsb­ekæmperne et bud på, hvordan de ubudne gæster har fundet vej til operations­stuerne.

– Det, vi får at vide fra ekspertern­e, er, at det er det meget varme vejr, den høje luftfugtig­hed og meget regn, der gør, at de er et problem.

Gennem gummiliste­r

– Vinduerne har været lukket, så de er kommet ind gennem gummiliste­rne omkring vinduerne. Så dem tætner vi yderligere, efter at der har været behandlet med insektmidl­er, siger direktøren.

Alle berørte patienter vil blive kontaktet, og hospitalet vil tilbyde dem en ny tid hurtigst muligt.

 ?? FOTO: JAN DAGØ/ RITZAU SCANPIX ?? Regionshos­pitalet Horsens må aflyse onsdagens planlagte operatione­r på grund af fund af tordenflue­r.
FOTO: JAN DAGØ/ RITZAU SCANPIX Regionshos­pitalet Horsens må aflyse onsdagens planlagte operatione­r på grund af fund af tordenflue­r.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark