Ekstra Bladet

VENDER TILBAGE EFTER VOLDTÆGTSR­ETSSAG

SYGEMELDT: Ninna Hedeager Olsen har været væk fra Københavns Rådhus siden april som følge af en sag om voldtægt begået i hendes lejlighed

- DITTE O. LYNGE dol@ eb.dk

Fire måneder.

Så længe har Ninna Hedeager Olsen ( EL) været sygemeldt fra sit arbejde som teknik- og miljøborgm­ester i Københavns Kommune. Men fra næste måned forventer hun at være rask og tilbage på job.

– Hun har meddelt Enhedslist­en Københavns bestyrelse og sin forvaltnin­g, at hun forventer at være tilbage medio september, oplyser Maria José Nielsen, medlem af Enhedslist­en Københavns bestyrelse.

I april valgte Ninna Hedeager Olsen at sygemelde sig efter en sag om voldtægt begået mod en bekendt i borgmester­ens lejlighed på Nørrebro i København.

’ Jeg er dybt berørt. Det foregik i mit hjem. Jeg kender parterne’, skrev hun på Facebook 7. april.

Psykologvu­rdering

I opslaget skrev hun desuden, at hun ’ af profession­elle’ var blevet opfordret til at ’ trække stikket i en kortere periode’.

Tre uger senere skrev hun en mail til sekretaria­tschef Thomas Højlt, hvori hun sygemeldte sig.

’ Jeg er sygemeldt i minimum en måned fra i dag’, lød det i mailen, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Præcis hvad borgmester­en har fejlet – og stadig fejler – vides ikke. Det er ifølge Enhedslist­en ’ en privatsag’.

I samarbejde med blandt andet en psykolog og Center for Seksuelle Overgreb er Ninna Hedeager Olsen kommet frem til, at hun først er i stand til at arbejde, når retssagen om voldtægt er overstået.

Den er berammet til at tage én dag og vil finde sted 28. august.

– De har oplyst hende om, hvad foruretted­e i voldtægtss­ager typisk oplever, og hvordan foruretted­e typisk reagerer op til og under en retssag.

– Det er på baggrund af disse oplysninge­r, at hun har vurderet sin tilbageven­den, fortæller Maria José Nielsen.

Favorable vilkår

Som kommunalpo­litiker har Ninna Hedeager Olsen ikke pligt til at oplyse, hvorfor hun har sygemeldt sig, ligesom hun ikke har skullet fremlægge dokumentat­ion i form af eksempelvi­s en lægeerklær­ing.

Hun kan ifølge reglerne opretholde sin sygemeldin­g med fuld borgmester­løn på 102.931 kroner om måneden i ni måneder uden modkrav.

Kommunalfo­rsker Roger Buch forklarer, at politikere har ’væsentligt bedre vilkår’ sammenlign­et med almindelig­e borgere, der sygemelder sig:

– I forhold til politikere er der ingen krav. De skal bare sige, at de er syge, så behøver de ikke dokumenter­e det. Det vil helt sikkert være dem, der mener, at der er tale om meget favorable vilkår.

Enhedslist­en oplyser, at Ninna Hedeager Olsen ikke er til rådighed for kommentare­r, så længe hun er sygemeldt.

 ?? FOTO: EMMA SEJERSEN/ RITZAU SCANPIX ?? Hårdt ramt
Ninna Hedeager Olsen forventer at kunne genoptage sit arbejde som borgmester til september.
FOTO: EMMA SEJERSEN/ RITZAU SCANPIX Hårdt ramt Ninna Hedeager Olsen forventer at kunne genoptage sit arbejde som borgmester til september.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark