Ekstra Bladet

PRINSESSEN RETTER IND

Den norske prinsesse Märtha Louise vil ikke bruge sin kongelige titel, når hun holder foredrag

- JULIE KRAGH jk@ eb.dk

Der er ingen tvivl om, at den norske prinsesse Märtha Louise ikke er, som prinsesser er flest.

Den 47- årige kvinde har alle dage gået sine egne veje. I første omgang da hun blev gift med en kendt provokatør, siden da det kom frem, at hun mente, at hun kunne kommuniker­e med engle – og nu igen, da hun har fundet kærlighede­n igen efter skilsmisse­n i form af en shaman.

Det var en fejl, og jeg forstår, at det provokerer, når prinsesset­itlen bliver brugt på den måde

Sidstnævnt­e voldte problemer, fordi hun sammen med kæresten, shaman Durek, har brugt sin prinsesset­itel til både at sælge kurser og promovere parrets fælles foredrag ’ The Princess and the Shaman’.

Det fik i dén grad nordmænden­e op i det røde felt, fordi de mente, at foredraget, som lidet positivt blev omtalt et ’kvaksalver­show’, risikerede at skade det norske kongehus.

Kongen gik ind i sagen

Durek Verrett har skabt overskrift­er ved blandt andet at hævde, at han kan helbrede kræft. En udtalelse han senere modererede.

Han hævder også at kunne rotere kroppens atomer og på den måde ændre en persons alder. Derfor gik kongen i dialog med sin datter, og nu er de nået frem til en konklusion, skriver VG.

Fremover vil Märtha Louise, der er mor til tre døtre, som hun har med eksmanden, Ari Behn, ikke længere bruge sin titel i kommerciel­t.

’Der har været mange diskussion­er om min brug af titel i kommerciel­t sammenhæng på det seneste. Det, at jeg brugte prinsesset­itlen på min turné, har jeg tidligere sagt, at jeg var meget ked af, og det står jeg fortsat ved. Det var en fejl, og jeg forstår, at det provokerer, når prinsesset­itlen bliver brugt på den måde,’ skriver hun på sin Instagram- profil.

Nummer fire på listen

Sammen med resten af familien er hun kommet frem til, at hun kun vil benytte sin titel, når hun repræsente­rer kongehuset.

’ Det vil sige, at jeg i alle kommerciel­le sammenhæng­e kun bruger Märtha Louise,’ tilføjer hun.

Prinsessen er kong Harald og dronning Sonjas førstefødt­e, men hun er kun nummer fire i arverækken til tronen.

Det er hendes lillebror, kronprins Haakon, der skal arve tronen efter deres far, da tronfølgel­oven i Norge først blev ændret, efter at hun blev født.

 ?? FOTO: OLE STEEN ?? Det var ikke muligt at stille spørgsmål til den norske prinsesse og hendes amerikansk­e shaman- kæreste, Shaman Durek, da de gæstede København i foråret for at afholde en workshop.
FOTO: OLE STEEN Det var ikke muligt at stille spørgsmål til den norske prinsesse og hendes amerikansk­e shaman- kæreste, Shaman Durek, da de gæstede København i foråret for at afholde en workshop.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark