Ekstra Bladet

TAG DE UNGE SERIØST

- Henrik Appel København Landsleder i TUBA

29. maj skriver Puk Sabber om Socialdemo­kratiets ønske om at anbringe flere børn, at det er baseret på ’en spinkel og ikke- valid undersøgel­se af 160 børn i foreningen TUBA’ ( TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkohol- og stofmisbru­gere).

Det er faktuelt forkert, og det bliver vi nødt til at reagere på. TUBA’s undersøgel­se omfatter 1600 unge mellem 14 og 35 år, der har fået spørgsmåle­t: ’ Da du var barn, tænkte du så nogensinde, at det ville være bedre for dig, hvis du blev fjernet fra hjemmet?’. Her svarede 35 procent ja.

I TUBA mener vi, at det er særdeles tankevække­nde, at unge og voksne mennesker – selv på afstand af problemern­e og med den viden, de har om det at være anbragt – stadig vurderer, at det ville have været bedre for dem at bo et andet sted end sammen med deres misbrugend­e forældre.

Og vi ser det som et klart tegn på, at der er brug for endnu mere fokus på, hvor belastende det er at vokse op i familier med misbrugspr­oblemer.

Vi bliver nødt til at tage de unges oplevelser seriøst og undersøge, hvorfor så mange af dem mener, at de ville have haft det bedre, hvis de var blevet fjernet fra hjemmet.

Vi kan ikke på baggrund af undersøgel­sen sige, om løsningen på børns mistrivsel er flere anbringels­er, men vi kan sige én ting, og det er, at vi som samfund saftsuseme skal tage den her problemati­k seriøst.

Derfor undrer det os stadig, at de unge fra familier med misbrug ikke har de samme rettighede­r som deres forældre, der har garanti for at komme i behandling inden for 14 dage, hvis de ønsker det.

 ?? FOTO: SHUTTERSTO­CK ?? Der er brug for endnu mere fokus på, hvor belastende det er at vokse op i familier med misbrugspr­oblemer, fremhæver Henrik Appel.
FOTO: SHUTTERSTO­CK Der er brug for endnu mere fokus på, hvor belastende det er at vokse op i familier med misbrugspr­oblemer, fremhæver Henrik Appel.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark