Løkkes enevælde er slut
2019 sluttede LøkTORSDAG 8. AUGUST kes tid som enevældig konge af Venstre. Normalt betragtes den tidligere statsminister og V- formand som en strategisk og taktisk kapacitet. Efter valget har han helt tabt styringen. Og i går pløkkede hans egen næstformand projektet med en SV- regering ned på forsiden af Berlingske. Bang.
Det var bare en enkelt af Løkkes brølere efter valget.
gruppe forstå, at den AT LADE VENSTRES skal tage det roligt efter valgnederlaget, for muligvis smutter formanden til en stor post i EU – det er selvfølgelig en kikser. Især når ingen fra EU ringer. Ikke fordi det er en skam ikke at komme i betragtning til en toppost i EU, men fordi det sender et tydeligt signal om, at Løkke er på vej væk fra Borgen og i øvrigt ikke rigtig ved, hvad der sker i EU. Løkke påstår nu, at han vil tilbage som statsminister. Ingen tror ham. Løkke har jo heller ikke svaret på Thulesen Dahls krav om at få en garanti fra V- formanden om, at han bliver til næste valg.
Dernæst viser Løkke sig at have meget lidt styr på opstillingen af Venstres gruppeledelse. Han taber en kampafstemning om, hvorvidt Inger Støjberg skal vælges som næstformand og i stedet lander posten hos Sophie Løhde.
jo ikke, at den særdeles PROBLEMET ER velegnede Løhde får posten, men at Venstres formand ikke skal begive sig ud i den form for opgør, hvis han ikke har mere styr på sine tropper. Gruppen fulgte ikke partiformandens indstilling. Hvilket selvfølgelig svækker Løkke. Imens kan Mette Frederiksen sidde storgrinende i Statsministeriet.
Det tredje kiks er næsten det værste. Nemlig at det er Venstres næstformand og nyvalgte gruppeformand, Kristian Jensen, der skal gå i medierne med meldingen om, at et regeringssamarbejde med S ikke er Venstres politik. Hverken nu eller til næste valg. Den melding burde Løkke selv være kommet med allerede på valgaftenen eller dagen efter.
fuldstændig umotiveret LØKKE VALGTE midt under valgkampen at gå i byen med, at han af hensyn til den politiske stabilitet gerne så et regeringssamarbejde mellem S og V og måske endda med de radikale. Også her svigtede Løkkes dømmekraft. For valget gav jo slet ikke det kaos- resultat, som Løkke havde forudset.
Tværtimod var det stort set de gamle partier, som vælgerne samlede sig om. Så den nationale samlingsregering i en krigssituation, som Løkke havde bagt op til, var helt uden relevans.
Netop derfor burde han have været den første til at skyde sig eget projekt ned så hurtigt som muligt. Han skulle ikke vente, til Kristian Jensen tog det stik hjem. For uanset hvad Søren Pind, Preben Bang Henriksen og andre Venstre- folk mener, har en SV- regering ikke noget, der minder om realistiske udsigter, så langt øjet rækker. Mette Frederiksen sidder trygt i Statsministeriet, og med fire år til næste valg er den diskussion helt uden relevans.
skadelig både for V TILMED ER DEN internt og ikke mindst i forhold til samarbejdet med de andre blå partier. Både DF, K og LA har i den grad taget afstand fra Løkkes mystiske melding, som tilmed blev sendt i søen, uden at næstformand Kristian Jensen var informeret i ordentlig tid.
Hvilket Jensen får nævnt så mange gange i medierne i går, at det i den grad understreger, at ’ formandskabet’ mellem ham og Løkke er en saga blot.
Kort sagt: Kristian Jensen er endelig begyndt at træde op med en skarpere og selvstændig profil. Det er slut med Løkke som enevældig konge, der bare behandler de andre i gruppe og partiledelse som nogen, man kan koste rundt med og forvente, at de forsvarer hvad som helst når som helst.
Stort set ingen tror på, at han holder de næste fire år på Borgen.
Venstre konstituere resten af I DAG SKAL folketingsgruppen, efter ledelsen faldt på plads forleden. Mest interesse vil knytte sig til, hvem der udpeges til centrale ordførerskaber, ikke mindst på udlændingeområdet, som er en test på, hvilken vej V vil gå. Får Inger Støjberg og hendes støtter centrale poster, eller fortsætter marginaliseringen af partiets strammere? De seneste dage har vist, at folk holder skyderne klar under bordpladen.
At Søren Gade går i udbrud til støtte for Kammerat Inger var måske til at forudse, men når også mere anonyme medlemmer af folketingsgruppen kaster sig ind i diskussionen om konstituering og den store strategi ( hvem skal V samarbejde med efter næste valg om fire år?), ja, så viser det en meget svag ledelse.
er det tydeligt, at KristiTIL GENGÆLD an Jensen omsider har indset, at hvis han overhovedet skal have en chance for at vinde formandsposten og Statsministeriet, må han træde i karakter i forhold til Løkke. De andre borgerlige har mistet tilliden til V-formanden. Pernille Vermund har aflagt faneed på, at hun aldrig nogensinde vil støtte Løkke. Det tror jeg på. Så Kristian Jensen har en udfordring med at overbevise de andre blå om, at han er en seriøs kandidat til statsministerposten med den nødvendige personlige integritet og styrke. Det er også den absolutte forudsætning, hvis han skal i kampvalg mod Jakob Ellemann.
Vist har hverken Dansk Folkeparti, K eller LA og NB andre at pege på efter et kommende valg end Venstres formand. Men de kan blive så sure, og samarbejdet så ringe, at den mulighed slet ikke har relevans det næste årti. Hvilket Kristian Jensen nu har indset.
Kristian Jensen er endelig begyndt at træde op med en skarpere, selvstændig profil