Ekstra Bladet

Rockerlærl­ing kæmper mod opholdsfor­bud

Dømt for besiddelse af pistol i relation til Bandidos – vil have lempet opholdsfor­bud

- LINETTE KRØGER JESPERSEN linette@ eb.dk

Om det var en rocker eller en bedsteborg­er, der var centrum i sagen, var der ikke helt enighed om, da Højesteret fredag behandlede en principiel sag om opholdsfor­bud til en Bandidos- hangaround.

Den 33- årige er idømt to et halvt års fængsel for besiddelse af en skarpladt pistol med otte skud på en parkerings­plads i nærheden af Bandidos-støttegrup­pen Mexigangs klublokale­r i Brøndby.

Samtidig er han den første, der er dømt efter nye regler, hvor rocker- bandemedle­mmer kan idømmes forbud mod at opholde sig i bestemte kommuner.

Han håber nu, at Højesteret fjerner eller lemper det opholdsfor­bud på fire et halvt år, han har fået mod at opholde sig i et nærmere defineret område i Brøndby og Rødovre kommuner.

Vil i svømmehall­en

Hans forsvarer Tyge Trier afspillede en video fra Google Maps med forslag til to konkrete mindre områder i Brøndbyøst­er, som opholdsfor­buddet kunne indskrænke­s til – blandt andet så hans klient kunne tage sin søn med i svømmehall­en.

Samtidig slog advokaten på, at hans klient har et ’særligt solidt cv’, hvor han har arbejdet som murer, kørt sygetransp­ort og været brandmand.

– Han har et normalt liv, et velfungere­nde parforhold, og en søn, der fylder et år om to uger. Han er i det hele taget en bedsteborg­ertype, sagde advokaten, der også læste et brev op fra sin klients forlovede, der også sad på tilhørerbæ­nkene.

’ En lille uskyldig dreng bliver straffet, fordi dette bliver en principsag, fordi C. er den første, der er idømt opholdsfor­bud’, skriver hun blandt andet.

Statsankla­ger Rasmus Kieffer-Kristensen­s primære påstand er en skærpelse af opholdsfor­buddet, så det gælder hele Brøndby Kommune.

Han tilføjede, at ’ bedsteborg­er’ ikke er en beskyttet titel, og at andre ville se en ’ rocker, der er dømt for besiddelse af et skarpladt våben lige uden for en rockerklub’.

Tavs om Bandidos

– Han har på intet tidspunkt i denne sag sagt, at han har planer om at forlade Bandidos, sagde han.

På Ekstra Bladets spørgsmål om, hvorfor Tyge Trier ikke spurgte sin klient om dette, svarer han:

– C. har det principiel­le synspunkt, at fordi sagen ikke handler om Bandidos, ønsker han heller ikke at udtale sig om det. Jeg kan godt have nogle synspunkte­r omkring, hvad der kan være taktisk klogt eller nyttigt i forhold til en sag, men jeg har fuld forståelse for C.’s principiel­le standpunkt.

Den 33- årige siger selv, at han fik pistolen fra en psykisk syg kammerat, som han var bange for ville skade sig selv eller andre. Planen var at smide den i Dragør Havn.

Det afsiges dom i sagen om opholdsfor­buddet 16. august.

 ?? PRIVATFOTO ?? Den 33- årige har selv sagt, at han var hangaround til Bandidos. Ifølge et politividn­e er tiltalte hangaround­medlem af Bandidos MC Copenhagen. Han blev anholdt tæt på Mexigangs lokaler i Brøndby.
PRIVATFOTO Den 33- årige har selv sagt, at han var hangaround til Bandidos. Ifølge et politividn­e er tiltalte hangaround­medlem af Bandidos MC Copenhagen. Han blev anholdt tæt på Mexigangs lokaler i Brøndby.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark