SUNDHEDSRÅD KAN KOSTE DIG LIVET
Nettet flyder med råd og behandlinger, der kan være skadelige – og i værste fald koste dig livet
Man finder sammen i grupper, hvor man er enige med hinanden i en eller anden trend, og undgår dermed at forholde sig kritisk. Det kan være fatalt
Har du oplevet at føle dig træt og uoplagt uden grund? Har du nogle gange oppustet mave, hovedpine, problemer med at sove og måske svært ved at koncentrere dig?
Så er du formentligt ikke syg. Du oplever sandsynligvis blot nogle af de skavanker, som de fleste af os naturligt vil mærke til en gang imellem, selvom vi er raske. Så lev bare livet – du dør alligevel af det.
– Men medicinalindustrien og ikke mindst den alternative del af sundhedsindustrien har interesse i at sygeliggøre og behandle os for selv de mest marginale ubehageligheder – og blot fordi noget er ’ naturligt’ eller ’alternativt’, er det ikke ufarligt.
Tværtimod, advarer læge og ph.d. i biomedicin Ida Donkin.
I SIN NYE BOG, ’Sygt eller sundt – sådan overlever du det næste sundhedsråd’, advarer hun mod at fare vild i det kaos af informationer, råd og alle slags behandlinger, du støder ind i, hvis du søger hjælp og vejledning på nettet. Ofte særdeles kreative løsninger fra eksempelvis detox- kure, immunboosts, irisanalyse til body- sds, kraniosakralterapi, akupunktur og zoneterapi.
– Det er en enorm jungle, der flyder med tvivlsomme råd, halve sandheder og manipulerede fakta i én stor pærevælling, der ikke blot gør det svært for de fleste at skelne mellem sand og falsk information, men som også indeholder råd og løsninger, der kan være direkte skadelige for dit helbred – og som i værste fald kan koste dig livet, siger hun og forklarer, at meget af det, vi tidligere anså for at være en normal tilstand, har ændret sig til, at vi alle er potentielt syge.
– Nærmest sådan, at hvis man er rask i dag, så er det kun, fordi man ikke er tilstrækkeligt undersøgt, siger hun og tilføjer, at det har skabt en bekymringsindustri, der inkasserer milliarder.
– Er det kun den alternative del af behandlingsindustrien, du advarer mod? – Jeg siger ikke, at hele den alternative behandlingsverden slår os ihjel – eller at alt naturmedicin er supergiftigt. Men det alternative område er ikke testet nok for sikkerhed, og som bruger af det har du ikke nogen rettigheder, hvis det går galt, siger hun og pointerer, at det vigtigste er, at man er kritisk over for
al den sundhedsinformation og de råd, man
møder.
– Og det er vigtigt at huske, at naturmidler også er medicinske og dermed kan have utilsigtet virkning og eksempelvis nedsætte virkningen af stråleterapi ved kræftbehandling. – Hvorfor valgte du at skrive en bog om det?
– Som læge har jeg oplevet, hvor meget forvirring der er om sundhed. Hvordan der hele tiden kommer nye modediller, der kører som en centrifuge i medierne og i grupper på nettet, hvor udokumenteret viden pludselig kommer til at fylde langt mere end det fagligt funderede.
– Det kan f.eks. være blåbær, der pludselig fylder helt vildt meget, eller hvor mælk eller
vacciner bliver bandlyst, eller der opstår en ny mirakelkur mod kræft. Modediller, der ofte er baseret på pseudovidenskab eller et meget vagt grundlag.
IDA DONKIN PÅPEGER, AT hun absolut ikke selv har den endegyldige sandhed.
– Men jeg vil gerne komme med min faglige viden og guide til, hvordan man bedst muligt finder vej i de mange forvirrende informationer og råd, siger hun.
Hun har også et særdeles kritisk øje til Facebook- grupper, hvor der opstår trends som f.eks. en af de nyeste, hvor forældre får klippet deres babyers tungebånd på baggrund af symptomer som gylpen, gråd og natteuro, selvom der intet fagligt belæg er for det.
– Man finder sammen i grupper, hvor man er enige med hinanden i en eller anden trend, og undgår dermed at forholde sig kritisk. Det kan være fatalt, for ofte kender vi ikke til, hvilke konsekvenser sådan en ny trend kan have på længere sigt. Vi ved ikke, om eksempelvis klip i tungebånd kan have effekt på børnenes udvikling af sprog.
– Der har været store skandaler med fejlmedicinering og f.eks. dødbringende overdoseringer af morfin. Kan du forstå, at mange har mistillid til læger og myndighedernes anbefalinger?
– Helt klart, og det er kun godt at være kritisk. Det er altid sundt at stille spørgsmål til autoriteterne. Læger har et kæmpe problem med, at mange af os ikke forstår at formidle faglig viden i et sprog og en tone, så folk føler sig forstået og talt til.
Det er vores store udfordring. – Det kan f.eks. være svært at forstå, at læger ofte udskri
Læger har et kæmpe problem med, at mange af os ikke forstår at formidle faglig viden i et sprog og en tone, så folk føler sig forstået og talt til
Blot fordi noget er ’ naturligt’ eller ’ alternativt’, er det ikke ufarligt. Tværtimod
ver medicin, hvor man ved, man kan forebygge og blive rask ved hjælp af sund kost og motion?
– Jeg er helt enig. Livsstilsråd er altid vores primære anbefaling, når det altså giver mening. For det er ikke hos alle, det vil have effekt. Det er svært at ændre kost og motionsvaner efter mange år. Slankekure virker sjældent mere end et par uger eller måneder ad gangen. Man vil så få den såkaldte yoyo-vægt eller ende med at tage endnu mere på bagefter, og det kan være værre for kroppen end at holde en stabil overvægt.
– Når vi taler om medicin, taler vi om alt den kemi, vi fylder i os. Vi glemmer, at også f.eks. kaffe er kemi, at et glas vand er kemi. Det er blevet sådan, at når det kommer fra lægevidenskaben, bliver det pakket ind som noget sort og farligt, mens det alternative og såkaldt naturlige bliver iklædt lyserøde gloser. De mange ’ løsninger’ på vores problemer kan være særdeles kreative og dække alt fra eksempelvis detox- kure, immunboosts, irisanalyse til bodysds, kraniosakralterapi, akupunktur og zoneterapi, og alle kan slå sig ned som alternative behandlere – uden at have nogen som helst uddannelse i det.
– ’Sådan overlever du det næste sundhedsråd’, kalder du din bog. Hvor farligt kan et råd egentligt være?
– Det går nok, hvis forvirringen kun gælder ingefærshots eller superfood. Men tænk blot på, hvordan sådan noget som den misforståede frygt for vacciner har gjort det muligt for mæslinger at brede sig. Havde vi fulgt vaccine- programmet, ville sygdommen formentligt have været nær ved at være udryddet nu. Men i Europa var antallet af smittede i 2018 hele 15 gange højere, end det var i 2016, og 72 døde af sygdommen. Børnevaccine redder årligt over to millioner børn, der ellers ville være døde. Men der er stadig enklaver i samfundet, hvor man vælger ikke at ville vaccinere, hvilket betyder, at man kan være smittebærer og viderebringe sygdommen til svækkede individer, for hvem sygdommen kan være dødelig.
– Der kan også være behandlinger i den alternative verden, som eksempelvis akupunktur i brystkassen og nakken og skuldrene, hvor vi har set eksempler på, at patienten har fået punkteret sine lunger, hvilket er livsfarligt. Og som patient er du meget dårligt – ofte slet ikke – sikret.
– Men behandlinger med akupunktur virker for mange?
– Nogle enkelte vil opleve en effekt, ja. Men ser du samlet på de mere end 4000 kliniske studier, der har undersøgt området, kan effekten ikke ses. Det tyder på, at den effekt, der ses hos enkelte, blot er placebo. Vi hører ofte de historier, hvor det har virket, og får derfor et skævt indtryk af effekten. Vi er altså nødt til at kikke på videnskabens resultater, hvis vi søger det mest sande svar. Ellers ender vi med at udsætte os selv for unødig risiko og bruge mange penge på det forkerte.
– Der kommer jo hele tiden nye undersøgelser og forskningsresultater, så ’sandheden’ kan flytte sig?
– Ja, men der er mange af de nye undersøgelser og resultater, der ikke er tilstrækkeligt gennemprøvede til at holde resultatet på længere sigt. Derfor er man mest sikker, hvis man ikke hopper med på en hurtig trend, men holder sig til det gennemprøvede. F.eks. sådan noget som madpyramiden, som er rimelig statisk. At den er statisk betyder ikke, at den ikke opdateres. Her endevender man jævnligt hele forskningsområdet samlet og drager konklusioner derfra. Man lader sig ikke rive med af sensationshistorier, der to år efter viser sig ikke at holde stik. Og går du til en alternativ behandler, skal du vide, at alle og enhver – uden nogen som helst form for uddannelse – kan slå sig ned som akupunktør og behandler, og du har meget ringe sikkerhed, hvis noget går galt.
– Hvad mener du, vi bør gøre ved det?
– Alternativ behandling kan sagtens have sin berettigelse. Det kan give den tid og nærvær, der kan være svær at få i det offentlige. Men hele området bør reguleres. I dag er lovgivningen og tilsynet på området til fordel for behandlerne, og ikke for patienterne og brugerne. Der skal være mere fokus på patienternes sikkerhed.